Sport - Ritzau

Kroatisk stjerne siger undskyld for knytnæve mod Gidsel

Kroatisk stjerne siger undskyld for knytnæve mod Gidsel

Kroatisk stjerne siger undskyld for knytnæve mod Gidsel

Ritzau
Malmø
Zuletzt aktualisiert um:
Danmark-Kroatien mødes i første mellemrundekamp til VM Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Domagoj Duvnjak ramte Mathias Gidsel på halsen, men danskeren havde ikke lyst til at give ham hånden bagefter.

Undskyld, undskyld, undskyld.

Den kroatiske håndboldstjerne Domagoj Duvnjak lægger sig fladt ned, når han bliver adspurgt om sin hårdhændede behandling af Mathias Gidsel i torsdagens barske VM-kamp mellem Danmark og Kroatien.

Specielt en situation i kampens indledning, hvor han med hånden slog danskeren på halsen i et gennembrud, satte sindene i kog.

- Jeg har allerede sagt undskyld. Jeg ramte han. Jeg ville ramme ham her, siger Duvnjak og slår sig på brystet.

- Desværre ramte jeg ham omkring halsen. Jeg vil gerne give ham en stor undskyldning, siger Kiel-spilleren.

Mathias Gidsel er ikke overrasket over de ureglementerede tacklinger. Han har spillet mod Duvnjak i den tyske Bundesliga og vidste, hvad han gik ind til.

- Jeg ved godt fra Berlin, at Duvnjak går hårdt til mig. Det er vigtigt for mig at blive ved at rejse mig op. Men knytnæver hører ikke hjemme i håndbold, siger Gidsel.

Også i klubkampen var Duvnjak hurtig til at række begge hænder undskyldende i vejret. Og danskeren tvivler på, at beklagelserne er helt oprigtigt ment.

- Der kom også dengang mange undskyldninger. Men sådan er de jo også. De ved jo godt, at det er på den måde, de skal spille mod os. Og så med masser af undskyldninger bagefter, både til os og dommerne, siger Gidsel.

Han afviste at tage imod kroatens fremstrakte hånd i sekunderne efter, at han var blevet sendt i gulvet. Og det kan Duvnjak godt leve med.

- Det accepterer jeg. Sådan er det nogle gange i sport. Jeg forstår ham, siger den kroatiske storspiller.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“