Sport - Ritzau

Klubløs Winston Reid stopper på New Zealands landshold

Klubløs Winston Reid stopper på New Zealands landshold

Klubløs Winston Reid stopper på New Zealands landshold

Ritzau
Auckland
Zuletzt aktualisiert um:
FOOTBALL-OLY-2020-2021-TOKYO-NZL-KOR Foto: Shinji Akagi/Ritzau Scanpix

Den tidligere FCM-stopper Winston Reid spiller søndag sin sidste landskamp for New Zealand, meddeler han.

Forsvarsspilleren Winston Reid slog igennem hos FC Midtjylland mellem 2005 og 2010, inden han drog videre til en flot karriere hos Premier League-klubben West Ham.

Reid spillede på diverse danske ungdomslandshold, men valgte fødelandet New Zealand på seniorniveau. Her har han i flere år været landsholdsanfører, men nu er det slut.

Forud for testkampen mod Australien på søndag meddeler 34-årige Reid ifølge Reuters, at kampen bliver hans sidste for landsholdet.

Han fik sin landsholdsdebut i 2010 og var kort efter en del af holdet til VM samme år. Her scorede Reid i gruppekampen mod Slovakiet. Det var hans første og hidtil eneste mål for New Zealand.

- VM-slutrunden var noget helt særligt, fordi jeg var meget ung, og jeg både spillede og scorede, lyder det fra den tidligere FCM-stopper.

Siden er det blevet til 32 kampe for nationalmandskabet.

Reid nåede 92 kampe for FCM, før West Ham slog kløerne i ham på bagkant af VM i 2010.

Det blev til 222 kampe for West Ham frem til 2021.

I slutningen af West Ham-tiden var han også udlejet til Sporting Kansas City samt Brentford, med hvem han var med til at rykke op i Premier League.

Ud over lejeopholdene blev det ikke til meget spilletid i de sidste år i West Ham. I september 2021 fik Reid ophævet sin kontrakt med klubben. Siden har han været klubløs.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“