Sport - Ritzau

Klinsmann genoptager trænerkarrieren hos Sydkorea

Klinsmann genoptager trænerkarrieren hos Sydkorea

Klinsmann genoptager trænerkarrieren hos Sydkorea

Ritzau
Seoul
Zuletzt aktualisiert um:
firo: 04.02.2020 Football, DFB Cup, DFB Cup, Round of 16, FC Schalke 04 - Hertha BSC Berlin Foto: Firo/Sebastian El-Saqqa/Ritzau Scanpix

Efter tre år uden job skal Jürgen Klinsmann igen være landstræner. Denne gang bliver det for Sydkorea.

Den tyske fodboldlegende Jürgen Klinsmann genoptager trænerkarrieren. Han er mandag blevet præsenteret som ny landstræner for Sydkorea.

Det oplyser landets fodboldforbund ifølge nyhedsbureauet AFP.

Aftalen træder i kraft 1. marts og løber frem til 2026. Klinsmann ankommer i Seoul om en uges tid, og han vil stå i spidsen for holdet for første gang, når det gælder en testkamp mod Colombia 24. marts.

58-årige Klinsmann har ikke haft et trænerjob, siden han i 2020 sagde sit job op som cheftræner for Hertha Berlin i Bundesligaen efter blot ti ugers ansættelse.

Efter en stor karriere som spiller landede Klinsmann sit første trænerjob i 2004. Og det var på den helt store scene som landstræner for hjemlandet.

Han nåede at føre holdet til VM-bronze i 2006, inden han meddelte sit stop og tog en pause fra trænergerningen.

To år senere takkede han ja til at blive cheftræner for sin tidligere klub Bayern München, men han fik under et år på posten, inden han blev fyret.

Fra 2011 til 2016 var han landstræner for USA, inden han efter en ny pause kortvarigt overtog tøjlerne i Hertha Berlin.

Som spiller optrådte Klinsmann for store klubber som Bayern München, Monaco, Inter og Tottenham.

Det blev til 108 landskampe for Vesttyskland og senere Tyskland fra 1987 og frem til 1998. Han noterede sig for 47 mål.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“