Sport - Ritzau

Kevin Magnussens tid blæser hele Haas-holdet bagover

Kevin Magnussens tid blæser hele Haas-holdet bagover

Kevin Magnussens tid blæser hele Haas-holdet bagover

Ritzau
Sao Paulo
Zuletzt aktualisiert um:
Foto: Hoch Zwei/Ritzau Scanpix

Alt gik op i en højere enhed, da Magnussen blev hurtigst i São Paulo, lyder det fra overvældet Hass-teamchef.

Hass-teamchef Günther Steiner nød et sjældent succesfuldt øjeblik, da Kevin Magnussen fredag satte den hurtigste tid i Formel 1-kvalifikationen i São Paulo.

- Hele holdet har arbejdet hårdt i syv år, og så gjorde omstændighederne, at vi klarede den, siger Steiner til Sky News.

Racerkøreren Kevin Magnussen blev i brasilianske São Paulo den hurtigste af samtlige 20 kørere i kvalifikationen til lørdagens sprintløb i Formel 1.

Det er første gang i karrieren, at danskeren starter i en poleposition i Formel 1, hvilket frembragte store jubelscener i Haas-holdets garage.

Steiner, der er italiener, er kendt for farverigt sprogbrug og en direkte personlighed.

- Når det regner med suppe, bliver du nødt til at have en ske klar, siger han efter Magnussens sejr.

- Og vi havde en ske klar i dag.

Regnvejret betød, at ingen andre formåede at køre hurtigere end Magnussen.

Polepositionen kommer efter 140 forsøg fra Magnussens side. Han har kørt 100 løb for Hass. Det er også den første opnået af en dansk Formel 1-kører.

- Det er en af de ting, som hvis du drømmer om det, bliver du bange for at drømme om det, siger Steiner.

Det amerikanske Formel 1-hold er ejet af Gene Hass, som lørdag fylder 70 år. Derfor er sejren også lidt af en fødselsdagsgave.

Også Magnussen er overvældet.

- Jeg kan stadigvæk ikke rigtig forstå det, siger den danske racerkører.

I søndagens sprintløb, hvor der er point til de otte bedste kørere, har danskeren tænkt sig at køre offensivt.

- Det er 24 omgange. Jeg skal gå efter at lave noget sjovt, siger han.

Hass droppede Magnussen i slutningen af 2020, men Steiner tog danskeren tilbage i denne sæson.

Det var Haas' fyring af russiske Nikita Mazepin efter Ruslands invasion af Ukraine, der gav Magnussen muligheden for et comeback.

/ritzau/Reuters

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“