Sport - Ritzau

Kevin Magnussen skuffer i kaotisk træning i Australien

Kevin Magnussen skuffer i kaotisk træning i Australien

Kevin Magnussen skuffer i kaotisk træning i Australien

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
AUTO-PRIX-F1-AUS-PRACTICE Foto: Martin Keep/Ritzau Scanpix

Kevin Magnussen formåede ikke at sætte en god omgangstid under Australiens Grandprixs kaotiske første træning.

Kevin Magnussen kom halvlunkent i mål til første træning ved Australiens Grandprix, efter at sessionen måtte afbrydes flere gange på grund af problemer med banens gps-system.

Af alle racernes hurtigste omgangstider satte den 30-årige dansker den langsomste. Det blev således til en tid på 1 minut og 21,147 sekunder.

Træningen havde ikke været i gang længe, før det stod klart, at der var et eller andet galt på Albert Park i den australske storby Melbourne.

Magnussen fik problemer efter banens nye DRS-zone og kørte en tur i sandet, inden han kom tilbage på banen. Også Sergio Perez måtte en tur i sandet.

Få minutter efter kom forklaringen så - ledsaget af det røde flag.

Albert Parks GPS-system var brudt sammen, hvilket formentlig var en del af årsagen til kørernes problemer på banen.

Magnussen og resten af feltet blev sat ned i fart og instrueret til at finde sig på plads i pitten, mens gps-problemerne blev løst.

Små ti minutter senere fik kørerne lov til at komme på banen igen.

Det var dog ikke slutningen på de tekniske udfordringer.

Max Verstappen, træningens hurtigste mand, fik sig en snurretur i sin Red Bull-racer, inden han over radiosystemet i knap så pænt sprog konstaterede, at dækkene ikke kunne mere.

Helt sort så det dog ikke ud for den hollandske verdensmester, der allerede havde sat en tid knap et halvt sekund hurtigere end næstbedste mand, Lewis Hamilton fra Mercedes.

Til sidst endte det med at være det røde flag, der afsluttede fredagens første træning, efter at Logan Sargeant måtte efterlade sin Williams-racer i græsset.

Magnussens tid betød, at danskeren sluttede et godt stykke efter holdkammerat Nico Hülkenberg. Danskerens tyske makker klarede sig 13.-bedst med en tid på 1 minut og 19,806 sekunder.

Ved anden træning satte Kevin Magnussen igen den dårligste med 1 minut og 21,266 sekunder. Problemer med Haas-racerens DRS-system og regnvejr gjorde dog, at danskeren ikke fik mange omgange under bæltet.

Kørerne får muligheden for at få fornemmelse for banen til en sidste træning lørdag, inden der køres kvalifikation. Det officielle løb skydes i gang søndag morgen klokken 07.00 dansk tid.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“