Sport - Ritzau

Jesper Jensen: Ingen af os troede på ungarsk EM-hjælp

Jesper Jensen: Ingen af os troede på ungarsk EM-hjælp

Jesper Jensen: Ingen af os troede på ungarsk EM-hjælp

Ritzau
Celje
Zuletzt aktualisiert um:
Pressemøde og træning med håndboldkvinderne i Ljubljana Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det var en forløsning for landstræner Jesper Jensen, at Danmark kom i EM-semifinalen før kampen mod Norge.

De danske håndboldkvinder regnede med, at de selv onsdag aften skulle præstere noget stort mod Norge for at komme i EM-semifinalen.

Det oplyser landstræner Jesper Jensen, efter at semifinalebilletten kom i hus, uden at Danmark havde været i kamp.

Ungarn sørgede nemlig for, at det ikke blev nødvendigt ved at levere en overraskende sejr over Slovenien tidligere onsdag.

- Vi havde ikke troet på, at Ungarn ville kunne hjælpe os. Ingen havde turde håbe på, at det kunne lade sig gøre.

- Det gav lige en kæmpe forløsning. Vi er meget lettede, rørte og stolte, siger Jesper Jensen til TV 2.

Han forklarede, at spillerne lige skal finde sig selv igen frem mod opgøret mod Norge.

- Jeg er simpelthen så glad, stolt og rørt. Det, vi har lavet, er sindssygt flot. Vi skal lige have lov til at trække vejret og have glædestårerne ud af øjenkrogene.

- Nu skal vi regruppere og kigge frem mod kampen mod Norge. Vi er med på, hvad vi skal ind og præstere, siger landstræneren til TV 2.

Danmarks kamp mod Norge fløjtes i gang onsdag klokken 20.30.

Det bliver en kamp om førstepladsen i mellemrundens gruppe 1.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“