Sport - Ritzau

Jakob Poulsen er ny permanent cheftræner i Viborg

Jakob Poulsen er ny permanent cheftræner i Viborg

Jakob Poulsen er ny permanent cheftræner i Viborg

Ritzau
Viborg
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: FC Midtjylland - Viborg FF Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Efter fire kampe som midlertidig cheftræner for Viborg FF har Jakob Poulsen landet jobbet permanent.

Viborg FF har ansat Jakob Poulsen som permanent cheftræner.

Det skriver den jyske klub på sin hjemmeside.

40-årige Jakob Poulsen har midlertidigt stået i spidsen for holdet, siden den daværende cheftræner Jacob Friis i begyndelsen af november blev solgt til Augsburg i Bundesligaen, hvor han skulle være assistent for Jess Thorup.

Inden da havde Jakob Poulsen været assistenttræner i klubben siden foråret 2021.

- Vi er meget glade for Jakob og har været meget tilfredse med det, han har bidraget med både som assistenttræner og i perioden som midlertidig cheftræner, siger sportschef Niels Agesen.

- Vi har været igennem en grundig rekrutteringsproces i løbet af de seneste uger, hvor vores billede af Jakob Poulsen kun er blevet forstærket i forhold til, at han er den rette mand for os.

Som vikar har Jakob Poulsen stået i spidsen for holdet i fire kampe, hvor det er blevet til sejre over Silkeborg IF og FC København på hjemmebane og udebanenederlag til AGF og FC Midtjylland.

Jakob Poulsen er stolt og glad over at have landet jobbet permanent.

- Vi er klar over, at vi har haft et svingende efterår, som vi gerne vil gøre mere stabilt i foråret, så vi kan udvikle os positivt både spillemæssigt og med flere point på kontoen, siger Jakob Poulsen.

- Her er en god spillertrup og en god stab, som jeg bare glæder mig til at fortsætte arbejdet sammen med.

Viborg indtager ved vinterpausen en ottendeplads i Superligaen.

Jakob Poulsens første dag på træningsbanen som permanent mand i spidsen for holdet er 4. januar, hvor Viborg påbegynder forberedelserne til forårssæsonen, der sparkes i gang på hjemmebane mod OB.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“