Sport - Ritzau

Ikast Håndbold ansøger om Champions League-billet

Ikast Håndbold ansøger om Champions League-billet

Ikast Håndbold ansøger om Champions League-billet

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Unknown Foto: Unknown/Ritzau Scanpix

Ikast Håndbold håber at blive det tredje danske hold i næste sæsons Champions League for kvinder.

Ikast Håndbold gør muligvis Team Esbjerg og Odense Håndbold selskab i Champions League i næste sæson.

Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) bekræfter fredag, at den danske bronzevinder har ansøgt om en plads i den fineste europæiske turnering.

Ni hold - inklusive Esbjerg og Odense - er sikret én af de 16 pladser i turneringen, og yderligere 12 hold har derudover søgt om at være med.

Syv af dem får ønsket opfyldt, og Ikast håber efter sin nylige sejr i den næstbedste turnering, European League, at tage et skridt op.

- Det vil betyde meget for os. Vi har mange spillere, der nævner Champions League, når vi skriver kontrakter, så det er en målsætning både for spillerne og for os som klub, siger Daniel Grønhøj, direktør i Ikast, til TV 2 Sport.

Team Esbjerg nåede for andet år i træk Final 4 i den netop overståede Champions League-sæson. Og for andet år i træk blev det til en fjerdeplads.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“