Sport - Ritzau

Hullet GOG-forsvar bliver skudt ned i vigtig CL-kamp

Hullet GOG-forsvar bliver skudt ned i vigtig CL-kamp

Hullet GOG-forsvar bliver skudt ned i vigtig CL-kamp

Ritzau
Montpellier
Zuletzt aktualisiert um:
Herreligaen, håndbold: SønderjyskE - GOG Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

GOG leverede en ringe indsats onsdag i Champions League og tabte med 11 mål i Montpellier.

Med fire point op til den andenplads, som giver en billet direkte til kvartfinalerne i Champions League, skulle GOG gerne have en sejr med fra turen til Montpellier onsdag.

Men de danske mestre ramte slet ikke dagen, og det endte med et stort nederlag på hele 25-36 efter en rærlig indsats.

I stedet for at nærme sig andenpladsen må GOG konstatere, at Montpellier nu er på omgangshøjde med ti point, mens andenpladsen kan sejle længere væk.

De danske mestre lavede mange fejl i kampens indledning, og det gjaldt i begge ender af banen.

Tekniske fejl offensivt betød, at man kun lavede to mål i de første ti minutter, mens forsvaret gav Montpellier for let spil.

Gennem hele halvlegen kom GOG til at hænge efter, selv om man fik mere gang i angrebsspillet. Forsvaret var alt for hullet, og målvogterne havde dårlige betingelser for at byde ind med redninger.

Ved pausen var fynboerne nede med 13-16, og det hullede forsvar fortsatte i anden halvleg, hvor det danske spil kun faldt i niveau.

Normalt farlige Aaron Mensing ramte slet ikke dagen, og Emil Madsen var eneste reelle trussel offensivt.

Han hamrede 11 bolde ind, men han kunne ikke trække resten af holdet med.

Det bliver hurtigt snakken om hønen eller ægget, når man skal vurdere, om målvogteren står dårligt, eller om det er forsvaret, der giver modstanderen for let spil.

Faktum var bare, at både forsvar og målvogtere skuffede stort i opgøret.

De danske spillere lignede nogen, som bare gerne ville hurtigt til flyet og hjem. Selv Emil Madsen begyndte at misse i fri position, mens Montpellier gjorde ydmygelsen større og større.

Montpellier øgede bare føringen og slog det sidste søm i kisten med målet til 36-25 få sekunder før tid.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“