Sport - Ritzau

Horsens-anfører: Udefra set er vi nedrykningsfavoritter

Horsens-anfører: Udefra set er vi nedrykningsfavoritter

Horsens-anfører: Udefra set er vi nedrykningsfavoritter

Ritzau
Aalborg
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: AaB - AC Horsens Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I Malte Kiilerichs øjne var Horsens' indsats mod AaB end ikke god nok til 2. division.

AC Horsens var ikke i nærheden af point og leverede en miserabel præstation i 0-4-nederlaget på Aalborg Portland Park mod AaB.

Holdets anfører, Malte Kiilerich, revser præstationen og kan godt forstå, hvis andre ser holdet som favorit til nedrykningen nu.

- Efter kampen mod AaB vil de fleste nok sige, at vi er nedrykningsfavoritter, men med fire kampe tilbage og et point ned ved jeg ikke, hvem der er favorit, lød det efter kampen fra midterforsvareren.

- Men hvis vi spiller halvt så dårligt som mod AaB, rykker vi i hvert fald ned med et brag. Præstationen var til nedrykning fra 2. division, konstaterer anføreren tørt.

Det er netop AaB, som er nærmeste forfølger til AC Horsens, der ligger lige over nedrykningsstregen i Superligaen.

AC Horsens' cheftræner, Jens Berthel Askou, er også langtfra tilfreds med præstationen mod AaB.

- AaB overmatchede os på alle parametre. De spillede simpelthen bare en bedre kamp, end vi gjorde. De straffede os dygtigt og godt, lyder det fra træneren.

- Nu skal vi videre. Der er ikke noget, der er slut endnu. Det er klart, at udgangspunktet ikke er lige så rosenrødt at lande i nu, som det havde været, hvis vi havde vundet.

AC Horsens startede ellers Superligaen som lyn og torden. Der var inden forårets start snak i truppen om måske at ende i top-6.

- Jeg tror ikke, at den snak har tynget os. Som fodboldspiller skal man altid gå efter at vinde næste kamp, påpeger Malte Kiilerich.

- Vi har også været med i de fleste af kampene, men det er klart, at det overordnede billede lige nu er grotesk.

Der venter stadig AC Horsens fire kampe i Superligaen, hvor holdet skal forsøge at redde sig.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“