Sport - Ritzau

Hoppeforbud virker på belastet tribune i Parken

Hoppeforbud virker på belastet tribune i Parken

Hoppeforbud virker på belastet tribune i Parken

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga FC København - Viborg FF Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Forbuddet mod koordinerede hop på tribune i Parken har givet markant lavere svingninger, siger Rambøll-måling.

Der har til de seneste FC København- og landskampe været forbud mod koordinerede hop på Parkens Sektion 12, da belastningen i sekvenser har været for stor. Og tiltaget har hjulpet.

Rambøll har nu lavet nye målinger til Danmark-Finland og FCK-FC Nordsjælland, og svingningerne var markant lavere end til FCK's kamp mod AaB, og de maksimale svingninger mere end halveret.

Det skriver FCK på sin hjemmeside.

- Rambølls nye målinger viser, at vores tiltag med at bede vores fans om ikke at hoppe koordineret har haft en klar effekt, siger Jacob Lauesen, direktør i Parken.

- Til begge kampe har vi set en væsentlig reduktion af svingningerne, som udelukkende er sket, fordi adfærden er ændret.

Klubben beder fortsat sine fans om ikke at hoppe i takt, indtil der er lavet nye beregninger, som kan vurdere, om tribunen kan bære en øget belastning af en størrelse, der tillader koordinerede hop.

- Man må fortsat synge, juble og feste som hidtil, og det er vigtigt igen at understrege, at der ikke er nogen sikkerhedsrisiko forbundet med at tage på Sektion 12, fortsætter Jacob Lauesen.

- Vi skal dog naturligvis overholde reglerne, og derfor må der fortsat ikke hoppes i takt på Sektion 12, indtil vi melder andet ud. Hvis nogle glemmer det i løbet af kampen, vil vi minde om det via speak og storskærme.

Direktøren understreger, at notaterne fra Rambøll ikke viser tegn på, at der er fejl i konstruktionerne i Parken.

- Nogle har misforstået det og tror, at vi har fejl i konstruktionen herinde. Det er der intet i Rambølls notater og målinger, som på nogen måde indikerer, siger Jacob Lauesen.

FCK får søndag klokken 16 besøg af Viborg i Superligaen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“