Sport - Ritzau

Heroic sætter prominent dansk holdkaptajn af holdet

Heroic sætter prominent dansk holdkaptajn af holdet

Heroic sætter prominent dansk holdkaptajn af holdet

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FACEIT ECS Season 6 Finals Foto: Cooper Neill/Ritzau Scanpix

Casper "Cadian" Møller stopper som aktiv spiller hos Heroic efter fire år på Counter-Strike-holdet.

Casper "Cadian" Møller er færdig som aktiv spiller på det danske Counter-Strike-hold Heroic.

Det oplyser holdet på det sociale medie X.

"Cadian" har ellers været en stor profil på holdet de seneste år, men alligevel stopper det efter fire år.

- Efter at have ført vores Counter-Strike-hold gennem mange succeser de seneste fire år tager "Cadian" plads på bænken, lyder det fra holdet.

Det tilføjes, at der er tale om en gensidig beslutning for at få holdets fremtid på plads.

Holdet fremhæver "Cadian", der var holdkaptajn på Heroic, for sin karisma og evner som leder.

- Du har haft en massiv kraft og indflydelse på opbygningen af holdet.

Casper "Cadian" Møller takker Heroic for alle oplevelser.

- Heroic har været mit hjem i de seneste fire år. Disse fire år har ikke kun været karrieredefinerende, men også livsændrende for mig, skriver han og fremhæver store trofæer og perioder som verdens nummer et.

- Når jeg ser tilbage, føler jeg taknemmelighed og stolthed, og jeg går derfra med et smil på læben.

- Min tid er kommet til nye eventyr, og jeg føler mig meget sikker på fremtiden, lyder det fra Casper Møller.

Med "Cadian" ved roret overtog Heroic pladsen som Danmarks bedst placerede Counter-Strike-hold fra Astralis.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“