Sport - Ritzau

Heroic får ny chance for at aflive vinderkompleks

Heroic får ny chance for at aflive vinderkompleks

Heroic får ny chance for at aflive vinderkompleks

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
HEROIC_GROUP Foto: Free

Brasilianske Imperial bed fra sig, men kunne ikke forhindre danskerne fra Heroic i at nå Blast-finalen i USA.

Siden midten af november sidste år har Counter-Strike-holdet Heroic bestående af fem danskere ligget i top-3 på verdensranglisten. Men ud over Blast-sejren i Royal Arena sidste år, har holdet ofte snublet, når det virkelig gjaldt.

Det var tæt på at ske igen lørdag mod brasilianske Imperial, nummer 33 i verden, i semifinalen ved Blast Spring Final i Washington DC, men det lykkedes danskerne at booke pladsen i finalen med en 2-1-sejr.

Dermed får danskerholdet chancen for at tage en af de triumfer, der kun er kommet en enkelt af det seneste halvandet års tid, hvor holdet ellers har tilhørt den absolutte verdenstop hele vejen.

Syv gange i 2022 og 2023, før indeværende turnering, har holdet været blandt de sidste fire i nogle af de største turneringer. Fire gange er man kommet i finalen, men kun i Royal Arena sidste år lykkedes det at triumfere.

Nu får man chancen for en titel igen, men holdet var tæt på at smide det hele på gulvet mod Imperial lørdag.

Brasilianerne så skarpe ud fra start på eget banevalg, mens Heroic famlede lidt efter formlen til at gøre sig gældende i runderne.

Stille og roligt fik de danske favoritter greb om spillet, og fra 13-13 viste danskerne, hvorfor de er nummer to i verden. Med tre runder på stribe lukkede Heroic banen.

Danskernes sejr på Imperials banevalg tippede favoritværdigheden yderligere i Heroics retning, men brasilianerne var ikke knækket.

De startede som lyn og torden på Inferno-banen og kom foran 7-1. Men igen fik danskerne spillet sig ind, og med ti runder i træk og foran 11-7, nærmede finalepladsen sig med hastige skridt.

Danskerne gik dog helt i stå, Imperial antændte, og med ni brasilianske runder i træk var en hastigt nærmende finaleplads pludselig ændret til 1-1 på scoretavlen.

Heroic fik samlet sig selv op, da afgørelsen skulle falde på afgørende bane. Ført an af holdets på papirets største stjerne Martin "stavn" Lund buldrede man til 15-7, men det hele blev formøblet.

Otte tabte runder i træk sendte opgøret i overtid, hvor det til sidst lykkedes Heroic er bjærge sejren med 19-17.

I finalen om 1,4 millioner kroner venter et andet hold med dansk islæt. Franske Vitality med to danskere og tyske G2 med en enkelt mødes i den anden semifinale.

Vinderen af turneringen får også en billet til Blast World Final i december, hvor otte hold skal dyste om en præmiepulje på små syv millioner kroner.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“