Sport - Ritzau

Helenius ser frem til Conference League: Kan møde store hold

Helenius ser frem til Conference League: Kan møde store hold

Helenius ser frem til Conference League: Kan møde store hold

Ritzau
Silkeborg
Zuletzt aktualisiert um:
Europa League: Silkeborg IF - HJK Helsinki Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Trods skuffende resultater i Europa League ser Nicklas Helenius nu frem til Conference League.

Silkeborg IF måtte ganske skuffende se muligheden for at spille Europa League glippe, da holdet spillede 1-1 mod finske HJK Helsinki i den anden af to playoffkampe torsdag.

Når skuffelsen har lagt sig, ser flere af spillerne dog frem til at kunne vise sig på den europæiske scene i den lidt mindre turnering Conference League.

Silkeborg-anfører Nicklas Helenius glæder sig særligt til muligheden for at møde gode hold fra hele Europa.

- Det bliver en sjov udfordring, hvor man kan vise sig frem på den øverste hylde. Vi kan stadig møde nogle rigtig store hold, og jeg håber, at vi kommer til at møde et af de helt store.

- Det havde været kæmpe stort at møde Manchester United eller Arsenal i Europa Leauge, og selvfølgelig er niveauet nok lidt lavere i Conference League. Det bliver en fed lærdom for os, og vi skal ud og vise os frem, siger Nicklas Helenius.

Silkeborgs Nicolai Larsen kom under kampen mod finnerne i uheldig fokus, da målmanden blev fanget langt ude af målet og måtte se bolden blive drejet rundt om ham, inden den fandt vej mod netmaskerne.

Det ændrer dog ikke på, at han er glad og tilfreds med at skulle spille europæisk gruppespil.

- Det er fedt med Conference Leauge. Det, tror jeg, der var rigtig mange, der havde købt for 12 måneder siden. Det skal vi være glade og stolte over.

- Vi ligger nummer et i Superligaen og skal spille europæisk gruppespil. Jeg synes ikke, der er ret meget at være utilfreds med, siger Nicolai Larsen efter kampen.

Kent Nielsen, cheftræner i Silkeborg IF, ser anderledes afmålt på konsekvensen af torsdagens resultat.

Modsat Nicklas Helenius håber cheftræneren på overkommelige modstandere frem for store europæiske hold.

- Vi skal nok få det bedste ud af Conference League, selv om jeg ikke ser nogen bedre sportslige udsigter i den turnering. Sådan tænker jeg overhovedet ikke.

- Jeg vil helst trække nogle hold, hvor vi har en god chance for at vinde. Sådan havde jeg også haft det i Europa League. Jeg er her for at komme så langt som muligt. Det er ikke en oplevelsestur, siger Kent Nielsen.

Silkeborg finder sine kommende modstandere, når der fredag fra klokken 14.30 trækkes lod til gruppespillet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“