Sport - Ritzau

Hele hallen hyldede Gidsel: Det var næsten pinligt

Hele hallen hyldede Gidsel: Det var næsten pinligt

Hele hallen hyldede Gidsel: Det var næsten pinligt

Ritzau
Malmø
Zuletzt aktualisiert um:
VM herrehåndbold: Danmark - Belgien Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Tilskuerne i Malmø elskede Mathias Gidsel, der blev kåret til kampens bedste og blev rørt over specialhyldest.

”Gidsel, Gidsel”, lød det fra 12.000 tilskuere, da det hele var forbi, og Danmark havde åbnet håndbold-VM med en 43-28-sejr over Belgien.

Hovedpersonen, der netop var blevet udnævnt til kampens bedste spiller, virkede næsten forlegen. Med et stort grin kiggede han på sine holdkammerater, der trak sig tilbage, så Gidsel kunne få rampelyset for sig selv.

Da var det lige ved at blive for meget for publikumsfavoritten.

- Det var næsten lidt pinligt, og de andre mente, at jeg blev rørt. Det gav kuldegysninger. Jeg begyndte ikke at græde, men når hele hallen stod og råbte mit navn, så blev jeg da lidt rørt.

- Det her er en kæmpe scene for mig. Jeg er taknemmelig for den støtte, opmærksomhed og kærlighed, jeg får, siger Gidsel.

Han har efterhånden vænnet landsholdspublikummet til spektakulære præstationer. Men en mand, der fik sit gennembrud i coronatomme haller har tydeligvis ikke helt vænnet sig til at spille i så massiv en rød-hvid kulisse som fredag aften i Malmö Arena.

- Jeg synes, jeg har prøvet meget, selv om jeg ikke er så gammel. Jeg har spillet på fantastiske udebaner og hjemmebaner. Men jeg blev næsten overvældet, da jeg løb ind til opvarmningen. Det første mål skulle lige i kassen, inden jeg kunne trække vejret.

- Det var virkelig vildt. Klart den vildeste tilskueroplevelse, jeg har haft. Alle blev lidt ekstra nervøse. Men nu har vi prøvet det, og så kan vi måske slappe lidt mere af næste gang, siger Mathias Gidsel.

Den sprælske højreback scorede ni gange i VM-åbningen. Det var et mål mindre end Mikkel Hansen, der endte som dansk topscorer.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“