Sport - Ritzau

Håndledsskade fra Australian Open bekymrer Holger Rune

Håndledsskade fra Australian Open bekymrer Holger Rune

Håndledsskade fra Australian Open bekymrer Holger Rune

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-AUS-OPEN Foto: Paul Crock/Ritzau Scanpix

Holger Rune har haft ondt i håndleddet siden et fald i Australian Open for fire uger siden.

Den danske tennisstjerne Holger Rune måtte sent torsdag opgive at spille sin ottendedelsfinale ved ABN Amro Open i hollandske Rotterdam til ende.

Ved stillingen 4-6, 0-4 mod hollænderen Gijs Brouwer valgte Rune at sige tak for kampen.

Rune døjer med en håndledsskade, som han pådrog sig i Australian Open, og direkte adspurgt fortæller Rune, at skaden bekymrer ham med udsigt til et stramt turneringsprogram de kommende uger.

- Ja. Jeg må se på det. Jeg må få det tjekket igen, for det skal selvfølgelig ikke blive ved med at gøre ondt, når man er i min alder, siger Holger Rune til TV 2 Sport.

Det var i Australian Opens tredje runde den 21. januar, at Rune faldt og slog håndleddet.

- Det har faktisk gjort ondt lige siden. Jeg har spillet igennem lidt smerte, men i dag (torsdag, red.) gjorde det mere og mere ondt, som kampen skred frem, og til sidst gjorde det for ondt til at fortsætte, fortæller Rune.

Han er i næste uge tilmeldt ATP-turneringen i franske Marseille. Derefter følger en turnering i Acapulco, inden marts byder på store amerikanske turneringer i Indian Wells og Miami.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“