Sport - Ritzau

GOG nedkæmper bronzevinder i tæt premierekamp

GOG nedkæmper bronzevinder i tæt premierekamp

GOG nedkæmper bronzevinder i tæt premierekamp

Ritzau
Gudme
Zuletzt aktualisiert um:
Herrehåndbold: GOG - Bjerringbro-Silkeborg. Første ligakamp i den nye sæson. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Bjerringbro-Silkeborg pressede GOG's mesterhold hårdt i sæsonpremieren, men tabte knebent på Sydfyn.

GOG's håndboldmestre fortsætter i den nye sæson, hvor de slap i den gamle.

I sæsonpremieren i herrernes håndboldliga vandt sydfynboerne på hjemmebane med 34-32 over Bjerringbro-Silkeborg.

Åbningskampen var en duel mellem sidste sæsons guld- og bronzevindere. Og igen var det altså GOG, der var ovenpå.

Klubben har ellers gennemgået markante forandringer efter sommerpausen. Blandt andet er begge målmænd rejst til udlandet. Det samme er landsholdsstjernen Mathias Gidsel og den svenske stregspiller Oscar Bergendahl.

Men træner Nicolej Krickaus kollektiv fungerer tilsyneladende endnu. Topscorer Jerry Tollbring huserer stadig på venstre fløj, og Simon Pytlick scorer fortsat flittigt fra bagkæden.

Det rakte til en snæver sejr mod det erfarne BSH-mandskab, der ellers havde en stor profil i bagspilleren Ludvig Hallbäck. Svenskeren plaffede ti bolde ind i GOG's mål og blev kampens topscorer.

Gæsterne førte med fem mål i første halvleg, men da spillerne gik til pause, var det alligevel GOG, der var foran 17-16.

Den føring holdt fynboerne resten af kampen. Kort før tid førte de med fire mål, inden to BSH-reduceringer til sidst pyntede på cifrene.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“