Sport - Ritzau

GOG-keeper skifter til Sønderjyske og vælger Holland

GOG-keeper skifter til Sønderjyske og vælger Holland

GOG-keeper skifter til Sønderjyske og vælger Holland

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CL Men''s Handball: GOG - Industria Kielce Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

21-årige Matthias Rex skifter til sommer GOG ud med Sønderjyske og har samtidigt sagt ja til Holland.

GOG's talentfulde målvogter Matthias Rex har truffet et par store beslutninger for sin videre karriere.

Til sommer skifter han således GOG ud med Sønderjyske Håndbold, meddeler sidstnævnte i en pressemeddelelse.

Derudover har han valgt at stille op for Hollands landshold, selv om han er opvokset i Danmark og har spillet på de danske ungdomslandshold.

Det er han kvalificeret til via en hollandsk forælder, og den store konkurrence i Danmark har været en medvirkende faktor.

- Jeg ville jo lyve, hvis jeg sagde, at det ikke spillede ind, for selvfølgelig gør det. Man kan stå lidt i venteværelset på det danske landshold, og der føler jeg, at med Holland vælger jeg lidt at gribe muligheden, der er foran mig, siger Matthias Rex til TV 2 Sport.

Rex har lavet en treårig aftale med Sønderjyske

- Jeg er stolt over, at Matthias har valgt Sønderjyske. Det er ingen hemmelighed, at mange klubber har været interesseret i ham.

- Han er et meget stort talent, som kommer med et flot cv. Nu skal han med kontinuerlig spilletid udvikle sig yderligere. Han er fremtidens målvogter, siger Thomas Mogensen, der er sportsmanager i Sønderjyske Håndbold.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“