Sport - Ritzau

Glen Riddersholm er færdig som træner i IFK Norrköping

Glen Riddersholm er færdig som træner i IFK Norrköping

Glen Riddersholm er færdig som træner i IFK Norrköping

Ritzau
Norrköping
Zuletzt aktualisiert um:
3F Superligakampen imellem SønderjyskE og AaB i Haderslev, mandag den 24. maj 2021. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Efter lidt over et år som træner for IFK Norrköping havde Glen Riddersholm ikke mere at give til projektet.

Glen Riddersholm er færdig som cheftræner i den svenske fodboldklub IFK Norrköping. Det skriver klubben mandag på sin hjemmeside.

51-årige Riddersholm nåede at være træner i IFK Norrköping siden august 2022. Men nu er parterne blevet enige om at skilles og rive kontrakten i stykker.

- Jeg har nydt tiden som cheftræner i IFK Norrköping. Jeg synes, at vi har taget nogle gode skridt og nået dele af vores mål. Men jeg må også sige, at det har været hårdt. Det har været enormt krævende.

- Derfor er vi blevet enige om at gå hver vores vej. Jeg har ikke mere at give til projektet, og det skal være en ny, som tager over, siger Riddersholm til klubbens hjemmeside.

Fire danskere er en del af truppen i IFK Norrköping. Det er midtbanespilleren Vito Hammershøy-Mistrati, angriberen Victor Lind samt forsvarsspillerne Marcus Baggesen og Marco Lund.

- Jeg ønsker alle de fantastiske mennesker, jeg mødte undervejs - spillere, ledere, tilhængere, medlemmer - en stor tak.

- Jeg vil huske det som en tid med mange udfordringer, men også med mange glæder, siger Riddersholm.

IFK Norrköping endte i denne sæson som nummer ni i den bedste svenske række med 41 point efter 30 kampe. Riddersholms tropper tabte fire ud af de sidste fem ligakampe i sæsonen.

I sidste sæson kom Riddersholm til den svenske klub, da den havde store problemer i bunden af rækken. Det lykkedes akkurat at redde klubben fri af nedrykning.

Men forventningerne var i denne sæson alligevel større end en midterplacering, og udviklingen har ikke været god nok under Riddersholm, forklarer Sakarias Mårdh, formand i IFK Norrköping.

Tidligere i karrieren har Riddersholm været træner for superligaklubberne FC Midtjylland, AGF og Sønderjyske. Han har også været assistenttræner i belgiske Genk og sportschef i Vendsyssel FF.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“