Sport - Ritzau

Fredericia udskyder AaB's oprykningsfest

Fredericia udskyder AaB's oprykningsfest

Fredericia udskyder AaB's oprykningsfest

Ritzau
Fredericia
Zuletzt aktualisiert um:
NordicBet Liga: FC Fredericia - AaB Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

AaB må vente lidt med sin oprykning, efter at holdet tabte 1-2 til Fredericia efter en skidt første halvleg.

AaB missede torsdag sin første matchbold og chance for at sikre oprykning til Superligaen, da holdet ude tabte 1-2 til Fredericia i landets næstbedste række.

Især før pausen var nordjyderne på hælene på Monjasa Park, mens et overtag i anden halvleg ikke gav mål til den nødvendige sejr.

Med resultatet har både Sønderjyske og AaB nu 56 point mod Fredericias 44 point. Sønderjyske kan fredag bringe sig en millimeter fra oprykning med en sejr i Kolding, da holdets målscore er milevidt bedre end Fredericias.

Torsdag i næste uge kan den matematisk blive sikker, når sønderjyderne har besøg af Fredericia. AaB har tre dage senere besøg af Hobro og kan muligvis også sikre sig tilbagevenden til den bedste række.

AaB fik efter mindre end et minuts spil i Fredericia en kæmpe dobbeltchance for at bringe sig foran efter et boldtab, men formstærke Mathias Jørgensen tabte sin duel med Fredericia-keeper Mattias Lamhauge, og svenske Melker Widell sparkede riposten forbi rammen.

Herefter startede Fredericia et i perioder stormløb med AaB's mål, og efter 13 minutter gav det pote, da stopper Mikkel Wohlgemuth efter et hjørnespark sparkede værterne i front med 1-0.

Kun storspil af AaB-keeper Josip Posavec forhindrede flere Fredericia-scoringer i den følgende periode, men i første halvlegs overtid gik den ikke længere, da Frederik Carstensens afrettede hug fra en spids vinkel strøg forbi kroaten til 2-0.

Alt skulle forbedres i anden halvleg, konstaterede AaB-kaptajn Rasmus Thelander i pausen, og efter genstarten kom både et tungt pres og en hurtig reducering ved en akrobatisk Oliver Ross efter en ripost.

AaB havde generelt langt mere at byde ind med i de sidste 45 minutter, men også hjemmeholdet bød i glimt ind og true i kontraspillet, hvorfor kampen længe lå på vippen.

Midlertidig AaB-træner Mathias Haugaasen forsøgte at fremprovokere en udligning med sine indskiftninger, men helt overbevisende blev gæsternes afsluttende pres aldrig.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“