Sport - Ritzau

Fødselaren Wozniacki sejrer i showkamp ved Wimbledon

Fødselaren Wozniacki sejrer i showkamp ved Wimbledon

Fødselaren Wozniacki sejrer i showkamp ved Wimbledon

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-GBR-WIMBLEDON Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix

Sammen med Cara Black fik Caroline Wozniacki en sejr i første kamp ved Wimbledons invitationsturnering.

Hun kan næppe tælle det med som kamptræning, men Caroline Woznaicki var tirsdag ikke desto mindre i aktion ved Wimbledon.

Sammen med sin 44-årige makker Cara Black fra Zimbabwe vandt den 33-årige fødselar over Daniela Hantuchova og Laura Robson i Wimbledons invitationsturnering for tidligere topspillere.

Parrene vandt hver et sæt 6-1, inden Wozniacki og Black tog det afgørende supertiebreak 10-8.

Det vil normalt ikke være værd at registrere, at Wozniacki spiller showtennis, men tirsdag var der alligevel fokus på danskeren.

Det skyldes, at hun for et par uger siden meget overraskende meddelte, at hun gør comeback som topspiller i august efter mere end tre års pause.

I den periode har Wozniacki fået to børn med sin mand, David Lee, men det behøver ikke betyde, at hun ikke kan få succes.

Det kan den tidligere verdensetter Kim Clijsters tale med om. Hun vandt 41 titler som aktiv, blandt andet tre af sine fire grand slam-turneringer, efter at hun var blevet mor for første gang.

Clijsters spiller også med i showturneringen i Wimbledon, og hun har et godt øje til Wozniacki.

- Jeg spillede med hende i legendeturneringen i French Open (i juni, red.), og det var ret tydeligt, at hun var på et andet niveau end os andre, siger Clijsters tirsdag til BBC.

Belgieren var noget yngre og havde kun to års pause, da hun lavede sit meget succesfulde comeback, og derfor er situationen ikke helt sammenlignelig med Wozniacki.

Men hun kender noget til situationen med at vende tilbage forholdsvist kort efter en fødsel. Clijsters erkender, at hun ofte følte skyld og i starten havde svært ved at finde den rette balance.

- Nogle gange forlader man sit hotelværelse, mens dit barn er syg. Det er øjeblikke som det, man ikke ser på banen, siger Kim Clijsters.

I 2020 forsøgte Clijsters som 37-årig sig med endnu et comeback, efter syv års pause og yderligere to børn. Det blev dog aldrig succesfuldt, og sidste år sagde hun endeligt stop.

Wozniacki får sit officielle comeback ved en WTA-turnering i Montreal i august. Senere går det løs ved US Open, hvor hun er med på et wild card.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“