Sport - Ritzau

Fodboldkvinder smider tysk gave væk i fiasko mod Island

Fodboldkvinder smider tysk gave væk i fiasko mod Island

Fodboldkvinder smider tysk gave væk i fiasko mod Island

Ritzau
Viborg
Zuletzt aktualisiert um:
Nations League: Danmark - Island Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Danmark fik chancen for at booke plads i Nations Leagues finalestævne, men det endte med nederlag til Island.

Det danske kvindelandshold rundede tirsdag året af med et antiklimaks af de helt store.

På hjemmebane kunne Danmark med en sejr over Island have sikret sig en plads ved finalestævnet i Nations League og samtidig bevare muligheden for at spille sig til næste års OL i Paris.

I stedet endte opgøret mod miniputterne fra Island med et dansk nederlag på 0-1.

Dermed formåede Danmark ikke at udnytte, at Tysklands førerhold i Nations League-gruppen blot formåede at hente 0-0 ude mod Wales.

Det tyske pointtab åbnede muligheden for, at landstræner Andree Jeglertz danske spillere med en sejr over Island kunne have overtaget gruppens førsteplads.

De fleste havde formentlig forventet, at Tyskland ville vinde sikkert over Wales. Sådan gik det ikke.

I stedet sluttede opgøret i Swansea uden scoringer, men det gik tilsyneladende først alt for sent op for Danmark, at der var noget at spille for tirsdag aften mod Island.

De danske værter havde i de første 45 minutter store problemer med at spille sig til de helt store chancer.

Den sidste aflevering var ofte helt skæv, og når chancen bød sig, så var det uden den fornødne kvalitet. Som da Kathrine Kühl bragte sig i fri skudposition, men afslutningen var uden kraft.

I den anden ende kunne Danmark nemt have indkasseret et mål imod, da keeper Lene Christensen sparkede bolden lige hen til en islænding og blev fanget på mellemhånd. Det islandske skud på mål var dog upræcist.

I anden halvleg så det bedre ud for Danmark, der i lange perioder pressede på, men ind ville bolden ikke.

I stedet gik det galt i den anden ende, hvor Karolina Vilhjalmsdottir med et kvarter tilbage scorede for Island og sikrede gæsterne sejren.

Hvis Danmark havde formået at vinde opgøret, kunne holdet have set frem til en ekstra gulerod. To af de fire deltagere ved finalestævnet i Nations League belønnes nemlig med en plads ved næste års OL i Paris.

OL-chancen til finalestævnet blev endda ekstra stor tirsdag, efter at Frankrig blev en af de fire deltagere. Frankrig er som OL-vært i forvejen garanteret en plads i den olympiske fodboldturnering.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“