Sport - Ritzau

Fifa-præsident står til genvalg uden modkandidat

Fifa-præsident står til genvalg uden modkandidat

Fifa-præsident står til genvalg uden modkandidat

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Indonesia G20 Foto: Achmad Ibrahim/Ritzau Scanpix

Gianni Infantino har ingen modkandidater til præsidentvalget i Fifa til foråret.

Gianni Infantino står til genvalg som præsident i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).

Der således ingen, der har haft lyst til at udfordre schweiz-italieneren på Fifas kongres i Rwanda 16. marts næste år.

Det skrev Fifa torsdag i en kort meddelelse på sin hjemmeside.

52-årige Infantino blev for første gang valgt som Fifas øverste leder i 2016 efter at have kæmpet mod tre andre bejlere til posten.

Han blev valgt efter en periode med Issa Hayatou som fungerende præsident, efter at Sepp Blatter i 2015 var blevet suspenderet efter 17 år på posten. Det skete, fordi Blatter var involveret i en sag om korruptionsmistanke.

I 2019 blev Infantino genvalgt uden modkandidater.

Infantino var fra 2000 og frem til sit skifte til Fifa i 2016 ansat i Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa). Her var han blandt andet med til at udvide EM fra 16 til 24 hold og med i planer om at indføre Nations League som erstatning for venskabskampe.

Som Fifa-præsident har han været varm fortaler for at brede fodbolden ud til alle kroge af verden. Han står blandt andet bag udvidelsen af herrernes VM fra 32 til 48 hold fra 2026.

Han har desuden luftet idéen om, at VM skal afvikles hvert andet år frem for hvert fjerde år som hidtil. Det er dog ikke blevet til et konkret forslag endnu.

Infantino vil også udvide Fifas mest betydningsfulde klubturnering, verdensmesterskaberne for klubhold. Planen er en turnering for 24 hold hvert fjerde år. Indtil videre er den dog blev udskudt af blandt andet coronaepidemien.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“