Sport - Ritzau

FCN-træner melder AGF og Viborg ind i mesterskabskampen

FCN-træner melder AGF og Viborg ind i mesterskabskampen

FCN-træner melder AGF og Viborg ind i mesterskabskampen

Ritzau
Farum
Zuletzt aktualisiert um:
Superligakamp: FC Nordsjælland og AGF Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

FCN-træner Johannes Hoff Thorup siger, at det ikke længere kun er FCN og FCK, der er med i mesterskabskampen

Det er utroligt tæt i toppen af Superligaen, hvor det blot er seks point, der skiller fjerdepladsen og førstepladsen.

FC Nordsjælland er fortsat to point bag FC København i toppen af tabellen, men holdets træner, Johannes Hoff Thorup, synes, det er fedt med så tæt en topkamp.

- De to andre hold (AGF og Viborg, red.) er kommet tættere på. Som jeg og flere andre har sagt i noget tid, så er der flere hold med i mesterskabskampen, og vi kan ikke sætte to streger under noget som helst, før vi har spillet de sidste kampe i sæsonen.

- Det er gode hold, og det bliver tætte kampe for alle. For os der er i det, så er det fedt at være, og det tror jeg også, det er for dem, der kigger med derude.

- Så længe det er matematisk muligt, så er alle holdene med i mesterskabskampen. Der er ikke så meget at tabe, men alt at vinde, så derfor spiller holdene fuldt ud, og sådan skal det være, siger FCN-træneren.

FCN kunne søndag have tilbageerobret førstepladsen i Superligaen, men det skete ikke, da det endte med et 0-1-nederlag til et godt spillende AGF-hold.

FCN-backen Oliver Rose-Villadsen ærgrer sig meget over nederlaget, da der var chancer til at få point med.

- Vi er meget skuffede. Målet, som AGF fik, det skal aldrig nogensinde ske igen, og så havde vi nogle kæmpe chancer, som vi skulle have scoret på, og det er ikke rart efterfølgende, for vi kunne godt have fået noget med.

- Men det er 100 procent vores egen skyld, så nu bliver vi bare nødt til at holde fokus på pokalkampen torsdag.

- Vi går hver gang efter at give vores fans en god oplevelse, så det er skuffende, og det undskylder vi for, siger FCN-spilleren.

Selv om topkampen er blevet meget tættere, så tror Oliver Rose-Villadsen stadig på, at FCN kan vinde mesterskabet.

- Alle hold kan slå hinanden, så det kan godt være, det er spændende, men vi skal bare holde fokus på os selv, så vi kan være pænt ligeglade med de andre hold.

- Det vigtigste er, at vi bare holder fokus på os selv, for så tror jeg også godt, det giver pote i sidste ende, siger han.

FCN skal i aktion igen torsdag aften, hvor det skal afgøres, om FCN eller FCK skal i årets pokalfinale.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“