Sport - Ritzau

FCN og DBU går til sportsdomstol for at få talent i kamp

FCN og DBU går til sportsdomstol for at få talent i kamp

FCN og DBU går til sportsdomstol for at få talent i kamp

Ritzau
Farum
Zuletzt aktualisiert um:
firo : 01/22/2022 Fuvuball , football, 1.Bundesliga, season 2021/2022, Bayer Leverkusen - FC Augsburg , FCA Foto: Jvrgen Fromme/Ritzau Scanpix

Fifa vil ikke godkende Zidan Sertdemirs spillercertifikat. Nu går FCN og DBU til sportens voldgiftsret.

FC Nordsjælland og Dansk Boldspil-Union beder den internationale sportsdomstol CAS om hjælp til at få FCN-talentet Zidan Sertdemir på banen i foråret.

18-årige Sertdemir kom i januar til Nordsjælland fra Bayer Leverkusen, men Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har ikke godkendt hans spillercertifikat.

Ifølge en pressemeddelelse fra FC Nordsjælland skyldes det en procedurefejl i registreringsprocessen som følge af en regelændring, som hverken FCN eller DBU var bekendt med.

FCN har uden held søgt dispensation og fik heller ikke medhold af Fifas appeludvalg. Som sagen står lige nu, kan Sertdemir ikke spille professionel før til sommer.

- Vi er meget frustrerede over den afgørelse både på hans og vores vegne, for Zidan er FCN-spiller, og derfor vil vi også kæmpe for, at han kan komme til at spille kampe for os før den 1. juli, siger FCN's sportschef, Jan Laursen, i pressemeddelelsen.

- Vi har gjort alt, som vi plejer, i forbindelse med hans transfer til FCN, så vi er meget overraskede og uforstående over for situationen, siger han.

FCN og DBU har dog ikke opgivet kampen. Nu bliver sportens voldgiftsret, CAS, bragt ind i sagen.

- Det er uhensigtsmæssigt for Zidan Sertdemir, at en simpel procedurefejl skal stå i vejen for hans mulighed for at spille fodbold, når transferen ellers er foregået 100 procent efter reglerne, siger DBU's kommunikationschef, Jakob Høyer.

CAS forventes at have en afgørelse klar om to-tre uger.

Zidan Sertdemir er anset som et af de største danske talenter i sin årgang. Han har spillet 14 U-landskampe på forskellige alderstrin og scoret syv mål.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“