Sport - Ritzau

FCM-sportschef kræver avancement trods svær lodtrækning

FCM-sportschef kræver avancement trods svær lodtrækning

FCM-sportschef kræver avancement trods svær lodtrækning

Ritzau
Istanbul
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-EUR-C1-QUALIFYING-LARNACA-MIDTJYLLAND Foto: -/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland skal som minimum videre i Conference League og spille i Europa efter jul, kræver sportschef.

FC Midtjylland kommer på svære opgaver i efterårets gruppespil i Europa League.

Ved fredagens lodtrækning blev FCM parret med italienske Lazio, Feyenoord fra Holland og østrigske Sturm Graz i turneringens Gruppe F.

Trods den hårde matchning kræver sportschef Svend Graversen avancement. Enten i Europa League, hvilket kræver en plads i top-2, eller i Conference League som nummer tre, som det skete for FCM sidste år.

- Målet er altid at komme videre, så vi også spiller Europa efter jul, siger Svend Graversen til FC Midtjyllands hjemmeside.

- Som minimum skal vi i Conference League-playoff, der kræver en tredjeplads, men vi sigter altid højere end det. Vi skal være i live på den anden side af jul.

Graversen håber, at FCM kan udnytte erfaringen fra de to seneste sæsoner, hvor holdet har deltaget i først Champions League- og siden Europa League-gruppespil.

- Det skal vi kunne se et udbytte af. Vi skal hele tiden bevæge os opad, og det kræver, at vi angriber kampene med en tro på, at vi kan skabe et resultat mod en hvilken som helst modstander, uanset om det er Lazio, Feyenoord eller Sturm Graz.

Anfører Erik Sviatchenko har stor respekt for de kommende modstandere.

– Det er en gruppe, hvor man på papiret tænker, det er nogle sindssygt stærke modstandere, indleder Erik Sviatchenko sin vurdering på klubbens hjemmeside.

Han tror dog på, at midtjyderne kan gøre sig gældende anført af den nye træner, Albert Capellas, der blev præsenteret tidligere på ugen.

- Rammer vi vores topniveau og det niveau, vi forhåbentligt går i møde med Albert Capellas, tror jeg, det bliver et enormt spændende Europa League-gruppespil.

Han påpeger, at der skal skabes resultater, hvis klubbens mål om top-50 i Europa skal komme nærmere.

- Vi har oparbejdet noget erfaring, og vi har en fornemmelse af, at vi hører til nu. Det er med til at give os en følelse af, at vi ikke bare er med for sjov. Vi arbejder på at blive en del af den europæiske top-50, og der skal man have point på kontoen.

FCM tager hul på gruppespillet 8. september.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“