Sport - Ritzau

FCK under vildt fan-pres: Aldrig prøvet noget lignende

FCK under vildt fan-pres: Aldrig prøvet noget lignende

FCK under vildt fan-pres: Aldrig prøvet noget lignende

Ritzau
Trabzon
Zuletzt aktualisiert um:
Turkey Soccer Champions League Foto: Francisco Seco/Ritzau Scanpix

De mange tusinde tyrkiske fans lagde et massivt pres på FCK-spillerne, der aldrig har oplevet noget lignende.

FC Københavns spillere var under et massivt pres fra de mange tyrkiske fans, da Trabzonspor blev besejret over to kampe i Champions League-kvalifikationen.

De tyrkiske fans skabte en vild stemning allerede under spillernes opvarmning, og FCK-midtbanespilleren Rasmus Falk har aldrig oplevet noget lignende.

- Det var virkelig voldsomt med larmen – specielt til opvarmning. Jeg har aldrig prøvet noget lignende.

- Man kunne godt mærke, at lydniveauet steg, når vi nærmede os tilskuerne. Jeg har prøvet mange ting, men jeg har aldrig oplevet så højlydt et stadion.

- Der er ingen tvivl om, at fansene prøvede at lægge alt muligt pres på os, men det er jo på banen, det skal afgøres, fortæller Rasmus Falk efter kampen.

Både Kevin Diks og Carlos Zeca var blæst bagover af den høje larm fra tilskuerne, men det er også noget, der giver motivation.

- Jeg har spillet på mange forskellige stadioner, men deres pift var virkelig høje. Jeg så endda nogle spillere holde sig for ørerne. De skabte bare en fantastisk atmosfære, fortæller Kevin Diks.

- Jeg har spillet mange kampe med vild stemning. Om så fansene er med eller mod mig, så får jeg en masse ekstra power, og det har jeg også oplevet i Parken tidligere.

- Jeg synes, det var helt fantastisk, og det er det, vi spiller fodbold for, fortæller FCK-kaptajnen Carlos Zeca.

De mange Trabzonspor-fans måtte dog gå slukøret hjem, da det ikke lykkedes for hjemmeholdet at komme på tavlen. Dermed snuppede FCK pladsen i Champions League-gruppespillet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“