Sport - Ritzau

FAKTA: Fem hold kæmper om top-6

FAKTA: Fem hold kæmper om top-6

FAKTA: Fem hold kæmper om top-6

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superligakampen mellem Brøndby og Silkeborg i Brøndby Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby og Randers kan selv sikre en top-6-plads. Silkeborg, OB og FC Midtjylland har brug for hjælp.

Fem hold er i grundspillets sidste runde i spil til at snuppe de to ledige pladser i Superligaens top-6. Sådan kommer top-6-bejlerne med i det sjove selskab:

5. Brøndby, 30 point, -1 i målscore.

* Hvis Brøndby vinder ude over FC Nordsjælland, er Brøndby i top-6.

* Hvis Brøndby spiller uafgjort, kommer Brøndby i top-6, hvis Randers og Silkeborg ikke begge vinder.

* Hvis Brøndby taber, kommer Brøndby i top-6, hvis maks en af de øvrige top-6-bejlere vinder.

6. Randers, 29 point, -3 i målscore.

* Hvis Randers vinder ude over AaB, er Randers i top-6.

* Hvis Randers spiller uafgjort, kommer Randers i top-6, hvis Silkeborg og FC Midtjylland spiller uafgjort, og OB ikke vinder over AGF. Randers kan potentielt overhale Brøndby med uafgjort, hvis Brøndby taber med mindst tre mål i Farum.

* Hvis Randers taber, kommer klubben ikke i top-6.

7. Silkeborg, 28 point, -1 i målscore.

* Hvis Silkeborg vinder hjemme over FC Midtjylland, kommer Silkeborg i top-6, hvis Randers og Brøndby ikke begge vinder.

* Hvis Silkeborg spiller uafgjort, kommer klubben i top-6, hvis Randers taber til AaB, og OB ikke vinder over AGF.

* Hvis Silkeborg taber, kommer klubben ikke i top-6.

8. OB, 28 point, -10 i målscore.

* Hvis OB vinder ude over AGF, kommer OB i top-6, hvis Brøndby taber til FC Nordsjælland, og hvis Randers og Silkeborg ikke begge vinder. Får Brøndby point, må hverken Randers eller Silkeborg vinde.

* Hvis OB spiller uafgjort eller taber, kommer klubben ikke i top-6.

9. FC Midtjylland, 27 point, +3 i målscore.

* Hvis FC Midtjylland vinder ude over Silkeborg, kommer FC Midtjylland i top-6, hvis holdet får hjælp i to ud af tre andre kampe: Midtjyderne skal håbe, at Brøndby taber til FC Nordsjælland, at Randers maks får et point mod AaB, og at OB maks får et point mod AGF.

* Hvis FC Midtjylland spiller uafgjort eller taber, kommer klubben ikke i top-6.

FC Nordsjælland, FC København, Viborg og AGF er sikret en plads i top-6. AC Horsens, AaB og Lyngby kan ikke nå det.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leserbrief

Meinung
Asger Christensen
„På tide med et EU-forbud mod afbrænding af tøj“