Sport - Ritzau

Emma Aastrand henter VM-sølv efter newzealandsk legende

Emma Aastrand henter VM-sølv efter newzealandsk legende

Emma Aastrand henter VM-sølv efter newzealandsk legende

Ritzau
Duisburg
Zuletzt aktualisiert um:
ICF Kayak and Canoe World Cup in Poznan Foto: Jakub Kaczmarczyk/Ritzau Scanpix

Den danske kajakroer måtte se sig slået af Lisa Carrington på 500-meteren ved VM i Duisburg.

Kajakroeren Emma Aastrand er blandt Danmarks mest oplagte medaljehåb ved OL næste år, og lørdag middag understregede hun på ny sin verdensklasse.

I tyske Duisburg sikrede den 27-årige dansker sig VM-sølv i 500 meter enerkajak. Kun den levende legende Lisa Carrington var hurtigere end Aastrand og sikrede sig karrierens 14. VM-guldmedalje.

Aastrand var med fremme fra start, men midtvejs i løbet trak newzealænderen uimodståeligt fra. Ingen kunne røre Carrington, der vandt i helt suveræn stil med halvandet sekunds forspring.

Bag hende havde Emma Aastrand et lige så komfortabelt hul ned til sin nærmeste forfølger. Det var ungareren Tamara Csipes, der sikrede sig bronze.

Det er ottende gang i sin succesrige karriere, at Aastrand får hængt en VM-medalje om halsen. Det er blevet til to guld, tre sølv og tre bronzemedaljer.

Senere lørdag skal sikrede hun sig endnu en finaleplads ved VM. Sammen med Frederikke Hauge Matthiesen blev hun således toer i duoens semifinale i 500 meter toerkajak.

Finalen afvikles søndag klokken 12.08.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“