Sport - Ritzau

Emily Pedersen og Europa genvinder Solheim Cup

Emily Pedersen og Europa genvinder Solheim Cup

Emily Pedersen og Europa genvinder Solheim Cup

Ritzau
Marbella
Zuletzt aktualisiert um:
GOLF-ESP-US-EUR-SOLHEIM Foto: Jorge Guerrero/Ritzau Scanpix

Emily Pedersen tabte sin single søndag, men Europa vandt alligevel Solheim Cup for tredje gang i træk.

Det var tæt og dramatisk til det sidste, men Emily Pedersen og Europa lykkedes søndag med at genvinde den prestigefyldte golfturnering Solheim Cup over USA.

De amerikanske kvinder var ellers foran det meste af søndagen, men da Carlota Ciganda slog Nelly Korda i sin single, kom trofæet i hus.

Spanierens sejr på golfbanen i Spanien bragte Europa foran med 14-13, og derfor kunne USA ikke længere komme tilbage.

Det hele endte 14-14, og fordi europæerne var forsvarende mestre, så betød det ifølge reglementet, at den europæiske sejr var i hus.

USA skulle have minimum 14,5 point for at vinde Solheim Cup.

Søndagen bestod af 12 singledyster. Danske Emily Pedersen var oppe imod Lexi Thompson og endte med at tabe.

I singleformatet handler det om at være bedre end sin modstander på det enkelte hul, og her var Lexi Thompson altså mest stabil i duellen med danskeren.

Trods nederlaget søndag har Emily Pedersen spillet en flot turnering.

Europa var nede med 0-4 på førstedagen, men den danske golfspiller var med afgørende sejre lørdag med til at spille europæerne tilbage på omgangshøjde.

Inden søndag var stillingen 8-8 mellem Europa og USA, og europæerne lykkedes altså med at fuldbyrde sit comeback efter den tidlige amerikanske føring.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“