Sport - Ritzau

Elfenbenskysten fyrer træneren midt under slutrunde

Elfenbenskysten fyrer træneren midt under slutrunde

Elfenbenskysten fyrer træneren midt under slutrunde

Ritzau
Abidjan
Zuletzt aktualisiert um:
FILES-FBL-CAN-2024-EQG-CIV Foto: Issouf Sanogo/Ritzau Scanpix

Africa Cup of Nations-værten Elfenbenskysten har fyret landstræneren før muligt avancement til knockoutfasen.

Midt under Africa Cup of Nations har værterne fra Elfenbenskysten fyret landstræner Jean-Louis Gasset.

Det oplyser landets fodboldforbund onsdag ifølge AFP.

- Kontrakterne med træner Jean-Louis Gasset og assistenttræner Ghislain Printant er bragt til ende på grund af utilstrækkelige resultater, meddeler fodboldforbundet.

Elfenbenskysten indledte turneringen med at besejre Guinea-Bissau med 2-0, men herefter indkasserede værterne to nederlag.

Først tabte holdet 0-1 til Nigeria, inden det mandag aften gik helt galt mod Ækvatorialguinea, der besejrede Elfenbenskysten med 4-0.

Elfenbenskysten skal nu håbe på at avancere fra gruppefasen som en af de fire bedste treere på tværs af seks indledende grupper.

Værterne er afhængige af, at en række resultater falder fordelagtigt ud onsdag aften.

Elfenbenskysten har for vane at gå videre fra gruppefasen. I de hidtidige ni udgaver af Africa Cup of Nations har holdet blot en enkelt gang misset et avancement til knockoutfasen. Det var i 2017.

/ritzau/AFP

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“