Forskelsbehandling mellem kønnene bliver der mindre og mindre af. Men i dansk cykelsport forskelsbehandler de helt bevidst.

Tager man et kig i Danmarks Cykle Unions (DCU) såkaldte talentudviklings- og elitestrategi er der et punkt, der handler om talentudvikling for henholdsvis drenge og piger.

Hos drengene fremgår det, at DCU begynder at arbejde med talenterne, når de bliver U19-ryttere. Hos pigerne begynder arbejdet allerede på U17-niveau.

- Vi skal sørge for, at pigerne ikke falder fra, inden de når op til os. Derfor er der forskel, siger Morten Bennekou, der er elitechef i DCU.

Kvindecyklingen er i disse år i heftig fremgang, og hvis Danmark skal med på vognen, så er DCU nødt til at gøre noget.

Søndag er Cecilie Uttrup Ludwig og Emma Norsgaard på startstregen i Tour de France, og de to har været garanter for internationale resultater i de seneste år.

Men tallene skriger på, at DCU arbejder aktivt for at løfte kvindesiden, så Danmark fortsat kan blande sig blandt de bedste.

- Vi har væsentligt færre licensryttere hos pigerne end hos drengene. Hos pigerne er der måske 20. Hos drengene er der mellem 80 og 90.

- Derfor skal vi skabe et miljø, hvor vi samler alle ryttere fra U17, U19 og U23. På den måde møder pigerne en bred gruppe af ligesindede, siger Morten Bennekou.

Da han begyndte som U19-træner hos DCU i 2003, var andelen af piger endnu mindre end nu.

- Da var der tre piger med licens i juniorklassen, så de kørte bare med drengene og var med dem på lejr. Det krævede noget af pigerne at holde ud at være på lejr med 30 drenge, siger Bennekou med et grin.

Danmark er et lille land, og derfor er det altså nødvendigt at få så meget som muligt ud af den smalle talentmasse.

Og frafald er en risiko, som DCU er nødt til at forholde sig til.

- Jo mere skolen presser, jo mere er pigerne tilbøjelige til at vælge den til, hvor drengene er mere tilbøjelige til at sige: ”Hvordan kan jeg gøre skolen færdig, så jeg kan komme til at cykle?”

- Det er selvfølgelig skarpt skåret op, men vores oplevelse er, at pigerne falder nemmere fra, når de skal i 1.G. Derfor er vi nødt til at tilbyde noget, som de ikke har lyst til at forlade.

- Så vi samler dem oftere og i et bredere aldersspænd, og vi begynder tidligere, siger Morten Bennekou.

/ritzau/