Sport - Ritzau

Ekslandstræner for Danmark skriver under med Manchester City

Ekslandstræner for Danmark skriver under med Manchester City

Ekslandstræner for Danmark skriver under med Manchester City

Ritzau
Manchester
Zuletzt aktualisiert um:
Danmarks træner Nils Nielsen - Danmark - Sverige, Kvindelandsholdet EM kval. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nils Nielsen, som har trænet de danske landsholdskvinder i fodbold, bliver fodbolddirektør i Manchester City.

Nils Nielsen, som mellem 2013 og 2017 trænede det danske kvindelandshold i fodbold, bliver fodbolddirektør for den engelske fodboldklub Manchester Citys kvindehold.

Det skriver Manchester City i en pressemeddelelse.

Danskeren siger i pressemeddelelsen, at han er glad for at komme til klubben og til at skifte til en mere ledende stilling.

- Det, at rykke fra træning til en direktørstilling handler i sidste ende om at gøre en forskel og at arbejde tæt sammen med mennesker på tværs af hele organisationen, siger han.

- Jeg har altid haft en passion for udviklingssiden af sporten - det har skubbet mig fremad igennem min karriere. Manchester City ønsker at pionere, og det gør klubben den perfekte for mig at være i.

Nielsen trådte ind i rollen som kvindernes landstræner i 2013, efter at have trænet herrernes U18-landshold forinden.

Her stod han i spidsen for kvindelandsholdet, der i 2017 nåede hele vejen til EM-finalen, hvor holdet dog led et 2-4-nederlag til Holland.

Siden har den i dag 51-årig træner været forbi Kinas U19-herrelandshold som assistenttræner, inden han i 2018 fandt tilbage til kvindefodbold hos Schweiz' landshold.

I Manchester City bliver danskeren fodbolddirektør. Denne rolle indebærer typisk indflydelse i, hvilke spillere en klub køber og udarbejdelsen af en mere langsigtet filosofi for holdets sportslige retning.

Klubben skriver desuden i pressemeddelelsen, at Nielsen også får til opgave at arbejde med akademispillernes vej til en plads på førsteholdet.

- Han ankommer til Manchester med et langt og imponerende cv med mere end et årti i professionel fodbold på den internationale scene, hvor han har ført tilsyn med udviklingen af U18-spillere, inden han trådte ind i rollen som landstræner for kvindernes førstehold i 2013, skriver Manchester City.

Manchester City blev i 2008 købt af emirataraberen sheik Mansour bin Zayed Al Nahyan. Siden har klubben investeret tungt i træningsfaciliteter og ungdomsrekruttering og står i dag med nogle af de bedste faciliteter i England.

- Det bliver ikke meget bedre end her - man har alt, som man skal bruge for at blive det bedste, man kan blive, og jeg ved, at der er spændende planer i støbeskeen, siger Nils Nielsen.

- Det her er en klub, som vil blive ved med at vokse, og det gør mig uhyre spændt på, hvad der ligger ude i fremtiden.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Kulturkommentar

Claudia Knauer
Claudia Knauer
„Verbindlich – Unverbindlich“