Sport - Ritzau

Eks-sportsdirektører ser stort dilemma i Jumbo-Visma-show

Eks-sportsdirektører ser stort dilemma i Jumbo-Visma-show

Eks-sportsdirektører ser stort dilemma i Jumbo-Visma-show

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-ESP-VUELTA Foto: Ander Gillenea/Ritzau Scanpix

Situationen i Vueltaen er helt uhørt. Tidligere sportsdirektører forstår, hvis Vingegaard og co. er i tvivl.

Skal Jonas Vingegaard ofre sin egen chance for vinde Vuelta a España for at hjælpe holdkammeraten Sepp Kuss til Madrid i førertrøjen?

Eller skal de køre om kap med hinanden på de sidste etaper og lade den stærkeste vinde? Og hvilken rolle har Primoz Roglic i puslespillet, hvor Jumbo-Visma tilsyneladende selv kan bestemme, hvem der skal vinde et af sæsonens største etapeløb?

Spørgsmålene er mange, efterhånden som en højst usædvanlig grand tour nærmer sig sin afslutning. Til tider giver Jumbo-Visma indtryk af, at rytterne og holdledelsen ikke selv helt er klar over, hvordan de skal gribe tingene an.

Det kan Dan Frost, der i mange år var sportsdirektør på Team CSC og Team Sky, godt forstå. Situationen er nemlig så usædvanlig, at der nærmest ikke er fortilfælde

- Jeg ved godt, at vi altid siger, at cykelsport også er en holdsport, men det er i sidste ende en konkurrence. Men spørgsmålet er også, hvem der tidligere har hjulpet hvem og hvornår, og om der er nogle tjenester, der skal tilbagebetales.

- Det bedste er nok at samle rytterne og spørge dem, hvad de synes om situationen. Det kan godt være, at de har tre forskellige udlægninger af, hvad der er bedst, og så er det selvfølgelig op til sportsdirektøren at vælge, hvad der så skal ske, siger Dan Frost.

Især Vingegaards kørsel de seneste dage har vakt stærke følelser blandt cykelfans.

Han har flere gange kørt fra Kuss op ad målstigningerne, og siden anden hviledag er amerikanerens samlede forspring skrumpet fra 1 minut og 44 sekunder til sølle otte sekunder.

Mange mener, at Vingegaard har forbrudt sig mod reglen om, at man ikke angriber sin holdkammerat. Andre er af den overbevisning, at man ikke kan forære en sejr bort i professionel sport.

Tidligere Quick-Step-sportsdirektør Brian Holm efterlyser klarere linjer fra Jumbo-Vismas ledelse.

- Som udgangspunkt er det nemmere, hvis det er sportsdirektørerne og ikke rytterne, der afgør, hvem der skal vinde. Ryttere, der er trætte og stressede, skal ikke træffe den slags beslutninger.

- Der burde være en sportsdirektør, der tog det fulde ansvar. "Om I kan lide det eller ej. Hold jeres kæft, jeg bestemmer".

- Jeg er ikke helt sikker på, at rytterne helt forstår, hvad det er, de skal. Det ser ikke altid sådan ud, siger Brian Holm.

Med til at øge det moralske dilemma er, at Kuss tidligere har taget et stort slæb for at hjælpe Vingegaard til sejr i blandt andet Tour de France. Vil Vingegaard nu "frarøve" Kuss karrierens største sejr?

- Havde Kuss været stærk nok til at følge med, når Vingegaard har kørt, så havde der ikke været nogen problemer. Umiddelbart virker Vingegaard til at være den stærkeste, og det er jo der, problemet opstår, siger Dan Frost.

En anden tidligere sportsdirektør, Lars Michaelsen, hæfter sig ved, at Jonas Vingegaard faktisk har været tilbageholdende.

Med sin status og styrke kunne han have trumfet igennem, at det var ham, der var lederen. Men det har han ikke gjort.

- Vingegaard er ikke en dræber. Han er ikke en stolt kriger, der praler af sine bedrifter. Vi så også, at han undlod at udnytte situationen, da han og Roglic onsdag kørte fra Kuss. Han valgte ikke at træde i pedalerne, men fulgte bare efter Roglic.

- Som sportsdirektør ville jeg holde fast i, at Jumbo-Visma for lang tid siden har sat som ambition, at man ville vinde Vueltaen. Det lykkes, og så er det lidt underordnet, hvem af dem, der vinder. Men det kan være, at det giver sig selv på en af de sidste etaper, hvis Kuss har en dårlig dag, siger Lars Michaelsen.

Den endelige vinder bliver fundet på søndag efter sidste etape til Madrid.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“