Sport - Ritzau

Ehlers skinner med mål og to assister i storsejr i NHL

Ehlers skinner med mål og to assister i storsejr i NHL

Ehlers skinner med mål og to assister i storsejr i NHL

Ritzau
Ottawa
Zuletzt aktualisiert um:
NHL: Winnipeg Jets at Ottawa Senators Foto: Marc Desrosiers/Ritzau Scanpix

Et mål og to assister blev det til for Nikolaj Ehlers, som vandt med Winnipeg Jets over Ottawa Senators.

Nikolaj Ehlers og Winnipeg Jets kører Ottawa Senators over med en 5-1-sejr i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL.

Ehlers stod for det første af de fem mål og noterede sig samtidig for to assister i opgøret.

Kampen startede klokken 01.00 dansk tid, og allerede efter knap syv minutter i første periode satte Ehlers sit præg på kampen.

Senators' amerikanske Mark Kastelic fik det gule kort for hooking og blev dømt til en to minutters udvisning af kampens dommer.

Med overtallet på isen tog det Ehlers bare 28 sekunders spil at komme frem til muligheden, og danskeren slog pucken i nettet på assist fra canadiske Josh Morrissey og Mark Scheifele.

I anden periode var Ehlers involveret i et mål igen, da han gav assisten til Blake Wheelers 3-1 mål.

Danskeren viste god figur igen, da han fik endnu en assist på Cole Perfettis 5-1-mål, som blev det sidste i kampen.

Ehlers er en ud af fire danskere, som kom på isen i NHL natten til søndag.

Frederik Andersen startede inde i målet for Carolina Hurricanes, som tog en overbevisende 5-2-sejr over New York Islanders. Danskeren leverede fint med en redningsprocent på 93,1.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Kulturkommentar

Claudia Knauer
Claudia Knauer
„Verbindlich – Unverbindlich“