Sport - Ritzau

Ecuador beholder VM-plads efter afvist appel

Ecuador beholder VM-plads efter afvist appel

Ecuador beholder VM-plads efter afvist appel

Ritzau
Zürich
Zuletzt aktualisiert um:
FILES-FBL-WC-2022-SAMERICA-QUALIFIERS-CHI-ECU-CASTILLO Foto: Marcelo Hernandez/Ritzau Scanpix

Ecuador er fortsat VM-deltager, fastslår Fifa, som har afvist en appel fra Chile.

Chiles kamp for at få Ecuadors plads ved VM i fodbold ser ud til at ende uden det ønskede resultat for chilenerne.

Fredag har Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) således afvist en appel fra Chile, der mener, at Ecuador har brugt en ulovlig spiller i løbet af kvalifikationen.

Det meddeler forbundet fredag på sin hjemmeside.

Chile krævede, at Fifa fratog Ecuador VM-billetten, fordi ecuadorianerne i otte kvalifikationskampe brugte Byron Castillo. Chilenerne mener at have bevis for, at han er født i Colombia og ikke i Ecuador.

Fifa har afvist klagen. Det gjorde forbundet første gang i juni, hvilket udløste den appel, som altså nu også er blevet afvist.

Efter Fifas beslutning kan Chile nu appellere videre til Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

VM i Qatar starter 20. november, og Ecuador spiller åbningskamp mod værtsnationen i gruppe A, som også tæller Holland og Senegal.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“