Sport - Ritzau

Desperate Lyngby henter livsvigtig sejr over Horsens

Desperate Lyngby henter livsvigtig sejr over Horsens

Desperate Lyngby henter livsvigtig sejr over Horsens

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Lyngby Boldklub - AC Horsens Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lyngby Boldklub fik søndag fornyet håb om Superliga i næste sæson, da holdet hjemme slog AC Horsens med 2-1.

Lyngby Boldklub holdt søndag et lille håb om overlevelse i Superligaen i live, da holdet kæmpede sig til en sejr på 2-1 på hjemmebane mod AC Horsens i tredje runde af nedrykningsspillet.

Resultatet betyder nemlig, at Lyngby nu kun har seks point op til Horsens, der ligger over nedrykningsstregen, med syv runder tilbage af sæsonen.

Det lignede ellers længe, at opgøret skulle ende 1-1 efter en desperat kamp for at nedbryde Horsens-forsvaret. Det var tydeligt at se på spillet, at der var vigtige point på højkant.

Med 20 minutter tilbage af opgøret dukkede Lyngby-anfører Marcel Rømer dog op og genoplivede holdets overlevelseshåb med en flot scoring til 2-1.

Sejren betyder også, at Lyngby ikke ligger sidst i tabellen længere, da AaB nu er blevet overhalet med et point.

Fra kampens start trykkede Lyngby hårdt på, og det resulterede i mange hjørnespark til holdet.

I det 25. minut slog Lyngby kapital af det, efter at offensivspilleren Sævar Magnusson dukkede op ved bageste stolpe og skubbede bolden i mål.

Lykken varede dog kort for værterne, da Horsens-backen Thomas Santos flugtede bolden ind til 1-1 få minutter senere.

Efter pausen skulle værterne derfor igen gå efter et føringsmål, og få minutter inde i anden halvleg var det lige ved at lykkedes, da kantspilleren Kolbeinn Finnssons skud blev reddet ud på stolpen.

Med knap 20 minutter igen havde midtbanespilleren Marcel Rømer mere held i sprøjten, da han køligt sendte bolden ind til 2-1 efter en flot dribling ind i feltet.

Til sidst kæmpede Horsens hårdt for en udligning, men en redning af matchvinder Rømer på stregen i sidste overtidsminut sikrede værterne de tre uhyre vigtige point.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“