Sport - Ritzau

De Bruynes frisparksperle sørger for sejr uden Haaland

De Bruynes frisparksperle sørger for sejr uden Haaland

De Bruynes frisparksperle sørger for sejr uden Haaland

Ritzau
Leicester
Zuletzt aktualisiert um:
Britain Soccer Premier League Foto: Rui Vieira/Ritzau Scanpix

Manchester City var uden angriberen Erling Haaland i stand til at hente en kneben sejr på 1-0 over Leicester.

Kevin De Bruyne scorede et klassemål for Manchester City, og det var med til at gøre forskellen i kampen ude mod Leicester i Premier League.

Målet var det eneste i Citys 1-0-sejr lørdag eftermiddag. Resultatet bringer City op på en øjeblikkelig førsteplads med 29 point efter 12 kampe. Arsenal har et point mindre for en kamp færre.

City måtte undvære stjerneangriberen Erling Haaland, som var ude med en mindre fodskade.

Erling Haaland havde nettet 17 gange i ligaen i de første 11 kampe, og nordmandens fravær kunne mærkes i Citys offensiv.

Som vanligt havde Pep Guardiolas tropper bolden klart mest, og mesterholdet kom også frem til de fleste chancer.

Men skarpheden var der bare ikke i de forreste rækker hos udeholdet.

Kevin De Bruyne afgjorde sagerne på et frispark kort efter pausen. Bolden sad helt oppe i hjørnet. Yderst smukt mål.

- Frisparket var perfekt. Vi gjorde det vanskeligt for os selv, og vi virkede lidt trætte efter mange kampe på det seneste.

- Men vi beviste, at vi kan vinde uden Erling Haaland, siger Kevin De Bruyne til engelske BT Sport.

Guardiola roste Kevin De Bruyne, efter at spanieren har været lidt efter lørdagens belgiske målhelt.

- Kevin De Bruyne er tilbage. Han har ikke spillet så godt i de seneste kampe, men han var fantastisk mod Leicester, og det ved han, siger Guardiola.

Leicesters midtbanespiller Youri Tielemans var tæt på en udligning på et nærgående langskud, men City-keeper Ederson verfede bolden på overliggeren.

Hjemmeholdet forsøgte også at presse på for en udligning mod slutningen af kampen, men det lykkedes ikke.

Der blev ikke scoret flere mål i opgøret, og så endte det med en kneben sejr til Manchester City.

Guardiola oplyste efter kampen, at Haaland også er ude i minimum den næste kamp i Champions League mod Sevilla på onsdag. Det skyldes en mindre ledbåndsskade i anklen.

- Haaland har det bedre, men skal have en uges tid mere. Han spiller ikke mod Sevilla, da vi allerede er videre. Han kan forhåbentlig hjælpe os mod Fulham.

- Hvis ikke, så skal han måske spille mod Chelsea i Liga Cuppen, siger Guardiola.

Citys kamp mod Chelsea spilles 9. november.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“