Sport - Ritzau

DBU vil klæde ansatte bedre på til at holde øje i udlandet

DBU vil klæde ansatte bedre på til at holde øje i udlandet

DBU vil klæde ansatte bedre på til at holde øje i udlandet

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
EM kval: San Marino - Danmark Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sikkerheden ved udebaneture skal skærpes, mener DBU, som ikke vil poste mange penge i nye tiltag.

Når danske landshold og fodboldfans tager på udebaneture, skal de følge sig trygge.

Det vil Dansk Boldspil-Union (DBU) sørge for ved blandt andet at forberede sine ansatte bedre på, hvad der kan møde dem.

Men der er ikke tale om store økonomiske tiltag, forklarer direktør Erik Brøgger Rasmussen

- Vi budgetterer ikke med ekstra personer, som koster så og så meget. Det handler i høj grad også om bevidsthed hos de medarbejdere, vi allerede har, som er ude i fanzoner, eller rejser med holdet.

- Det er ikke, fordi de skal have mere i løn, men de skal være bedre klædt på til, hvad de skal holde øje med, og hvilke simple kneb de kan have med, siger han.

I et interview med DR Sporten fortalte DBU-formand Jesper Møller tidligere fredag om unionens planer for at forbedre sikkerhedssituationen.

For Erik Brøgger er det vigtigt at understrege, at det ikke sker som en reaktion på episoden i oktober, hvor to svenske fodboldfans blev dræbt op til EM-kvalifikationskampen i Belgien.

Ønsket om øget sikkerhed er en konsekvens af det generelle trusselsbillede.

Internt i DBU har man da også været i tvivl om, hvorvidt man overhovedet skulle fortælle omverdenen om overvejelserne.

- Vi melder ikke ud, fordi vi skal bidrage til at skabe panik eller øget bekymring. Det handler om, at vi løbende tager bestik af, om vi har de rigtige sikkerhedstiltag i vores værktøjskasse, siger Erik Brøgger.

En del af ansvaret ligger hos politiet og efterretningsmyndighederne, og samarbejdet mellem DBU og de danske myndigheder er helt centralt.

En nærliggende tanke er derfor, at Brøgger som tidligere direktør for Udenrigsministeriets Borgerservice har en særlig opmærksomhed på sikkerheden.

- Jeg har også været sikkerhedsansvarlig i Udenrigsministeriet og har et blik for den dimension. Men det her kommer ikke, fordi jeg startede for en måned siden.

- Det har været under forberedelse gennem længere tid, forklarer han.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“