Sport - Ritzau

DBU melder om få kampe med vold og trusler mod dommere

DBU melder om få kampe med vold og trusler mod dommere

DBU melder om få kampe med vold og trusler mod dommere

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Randers FC - OB Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Trusler mod dommere i dansk fodbold er steget en smule, mens vold mod dommere er faldende, viser tal fra DBU.

Langt størstedelen af alle fodboldkampe i Danmark afvikles i god ro og orden, uden at dommeren bliver generet, truet eller ligefrem overfaldet.

Men det hænder af og til, at kampe bliver afbrudt på grund af vold og trusler mod dommeren. Det skriver Dansk Boldspil-Union (DBU) tirsdag på sin hjemmeside.

De nyeste tal fra DBU Bredde viser, at 26 kampe blev afbrudt grundet trusler eller vold mod dommeren i 2023.

Fire af tilfældene skyldtes vold mod dommeren. Det tal er ikke steget siden 2021, og det er godt nyt.

Til gengæld er der en stigning i antallet af trusler mod kampens dommer, hvor tallet i 2023 var 22. Det er en stigning på syv sager i forhold til året før.

Med til historien er dog også, at der er blevet afviklet langt flere kampe.

DBU skriver, at der i 2023 blev afviklet mere end 95.000 kampe med en uddannet dommer bag fløjten. Det er 11.000 kampe mere end året før.

Bent Clausen, det har en del af det politiske ansvar for breddedommerområdet, ser på tallene med en blandet konklusion.

- Vi tolererer ikke vold eller trusler på fodboldbanen. Derfor er det positivt, at der fortsat er et meget lavt antal sager - også når man tager med i betragtningen, at der er blevet dømt flere kampe end året før.

- Men når antallet af afbrudte kampe på grund af trusler stiger, så viser det også, at der er behov for, at klubberne, trænerne, lederne og spillerne sammen med dommeren tager ansvar for en god afvikling af kampene, siger Bent Clausen.

I 2008 igangsatte DBU en handleplan for at undgå sager om vold og trusler mod dommerne. Siden er antallet af sager faldet fra 71 i 2007 til 26 i 2023, oplyser unionen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“