Sport - Ritzau

DBU-formand vil række ud til udsatte fodboldspillere

DBU-formand vil række ud til udsatte fodboldspillere

DBU-formand vil række ud til udsatte fodboldspillere

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
VM 2022: DBU holder pressemøde i Qatar Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DBU vil hjælpe fodboldspillere, der blandt andet på grund af offentlige vejninger har haft psykiske lidelser.

Dansk Boldspil-Union (DBU) vil række ud til kvindelige fodboldspillere, der har haft symptomer på psykiske lidelser efter at have være udsat for offentlige vejninger i landsholdsregi.

Det fortæller DBU-formand Jesper Møller til DR, efter at forbundet fredag var indkaldt for at redegøre for sagen over for kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

- Vi har haft mulighed for at redegøre for, hvad vi har gjort og den ændrede praksis. Og at vi selvfølgelig gerne vil tage imod det signal, ministeren har sendt om, at vi skal række ud til de kvinder, der har været udsat for de her ting. Så det går vi i tænkeboks over, hvordan vi kan håndtere, siger Jesper Møller.

DR viste søndag dokumentaren "Fodboldens usynlige syge", hvor en række fodboldspillere fortæller, hvordan de blev vejet foran holdkammerater op til EM i 2013.

I programmet beklagede DBU denne praksis og understregede, at den hørte fortiden til.

- Dét, jeg har bedt DBU om at overveje i dag, er at række ud til de kvinder, der har haft nogle mentale eftervirkninger som følge af den træningspraksis, der var for ti år siden. Og det har de stillet sig positive over for, siger Jakob Engel-Schmidt til DR.

Jesper Møller tilføjer, at han også har planer om at tale med Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark om sagen.

Netop DIF og Team Danmark skal kulturministeren også tale med fredag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“