Sport - Ritzau

Danskerbil udgår af Le Mans efter uheld

Danskerbil udgår af Le Mans efter uheld

Danskerbil udgår af Le Mans efter uheld

Ritzau
Le Mans
Zuletzt aktualisiert um:
24 hours of Le Mans race celebrates 100 years Foto: Yoan Valat/Ritzau Scanpix

Den rent danske bil fra GMB Motorsport-holdet er færdig i Le Mans efter cirka to timer.

Årets Le Mans blev en meget kort fornøjelse for det danske hold GMB Motorsport.

Lørdag omkring klokken 18 - kun cirka to timer inde i 24-timers-løbet - udgik den danske Aston Martin således efter at have været involveret i et uheld.

Gustav Birch sad bag rattet i bilen, da den på tilsyneladende ganske uheldig vis kolliderede med en anden bil.

Ud over Gustav Birch bestod GMB Motorsports kørerteam også af Marco Sørensen og Jens Reno Møller. Holdet, der kørte i LMGTE Am-klassen - løbets laveste - var det eneste rent danske i dette års Le Mans, hvor i alt 13 danskere stillede til start.

Blandt dem er Michelle Gatting, hvis bil lørdag klokken 18.30 ligger nummer to i LMGTE Am-klassen.

I LMP2-klassen - løbets midterste - ligger Jan Magnussen og Inter Europol Competition-holdet fortsat sidst efter et uheld på første omgang, hvor amerikanske Mark Kvamme røg af banen.

Magnussen er tidligt lørdag aften bag rattet i bilen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“