Sport - Ritzau

Danske VM-kvinder skal slå konkurrenter med kløgt

Danske VM-kvinder skal slå konkurrenter med kløgt

Danske VM-kvinder skal slå konkurrenter med kløgt

Ritzau
Glasgow
Zuletzt aktualisiert um:
UCI Cycling World Championships 2023 - Day 9 Foto: Robert Perry/Ritzau Scanpix

En plads i top-8 er succeskriteriet for det danske landshold ved søndagens VM i linjeløb for kvinder.

Danmark stiller måske ikke med de på papiret største forhåndsfavoritter ved søndagens linjeløb for kvinder ved VM.

Men de danske ryttere har nogle forcer, der bør gøre dem i stand til at konkurrere med de største endagsryttere på den svære rundstrækning i Glasgow.

Det mener landstræner for kvinderne Tayeb Braikia.

- Jeg tænker ikke, det er os, der skal skabe løbet, men vi bliver nødt til at lukrere på, at vi har nogle rigtig dygtige ryttere, som kan læse løbet, og så håbe, at de ender med at sidde rigtigt, forklarer han.

Holdet tæller blandt andre Cecilie Uttrup Ludwig, Emma Norsgaard og Amalie Dideriksen, men danskerne går ind til løbet uden en klar rollefordeling.

- Det er svært at sige på en rute som den her. Det handler ikke kun om, hvem den passer bedst til. Man skal også være heldig. Det handler mest om, hvem der overlever længst, siger Norsgaard.

Flere kan markere sig på den lumske rute, som kun bliver sværere, hvis der igen kommer regn, påpeger landstræneren.

- Umiddelbart er Emma og Cecilie de stærkeste kort i forhold til at have kørt Tour de France. Amalie har vist sig både i parløb og omnium at være stærkt kørende, så hun er jo heller ikke afskrevet, siger Tayeb Braikia.

Modsat mændene har man ikke som det primære mål, at der skal en medalje med hjem.

- Vi kan godt sætte næsen op efter top-8, som er vores standardmål. Det er det, vi går efter til et mesterskab, men jeg synes også, vi har været tæt på nogle år, siger landstræneren.

Efter etapesejren i Tour de France for nylig fejler troen på et stort resultat i hvert fald ikke noget hos Emma Norsgaard.

- Jeg fik sindssygt meget selvtillid med fra Touren. At prøve at vinde en etape der var virkelig specielt. Jeg har fået meget tro på mig selv og tror også, at folk omkring mig har fået troen tilbage. Det er rigtig dejligt, siger hun.

Kvindernes linjeløb markerer afslutningen på landevejskonkurrencerne ved Den Internationale Cykelunions (UCI) første samlede VM nogensinde.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Kommentar

Hannah Dobiaschowski
Hannah Dobiaschowski Projekte / Marketing
„Newcomer-Bandabend: Großer Erfolg und wichtige Jugendarbeit“