Sport - Ritzau

Danske Counter-Strike-profiler skyder sig i stor semifinale

Danske Counter-Strike-profiler skyder sig i stor semifinale

Danske Counter-Strike-profiler skyder sig i stor semifinale

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
Counter Strike international video games competition Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix

Counter-Strike-holdet Heroic slog FaZe Clan og blev klar til semifinalen ved majorturneringen i Paris.

Heroic skal lørdag forsøge at spille sig i årets største finale.

Torsdag vandt det norskejede, men rent danske Counter-Strike-hold, da det var i aktion i kvartfinalen ved majorturneringen i Paris, den sidste i spillet Counter-Strike: Global Offensive.

Modstanderen var FaZe Clan, der er anført af danske Finn "Karrigan" Andersen. Heroic vandt 2-1 og avancerede dermed til semifinalen, der spilles lørdag.

Heroic fik en skidt start på kampen og kom bagud 1-5, hvorefter danskerne vendte kampen på hovedet og kom foran 10-5. Det lagde fundamentet for sejren på første bane, som Heroic endte med at vinde 16-14.

FaZe var sluttede generelt bedst på første bane og tog det med videre til anden, hvor holdet ved skiftet midtvejs var foran 10-5. Det blev også 15-5, inden Heroic fik pyntet lidt på stillingen. Men FaZe vandt altså banen 16-12, og så skulle kvartfinalen afgøres på tredje bane.

Her skulle der kæmpes på "Mirage", og Heroic fik en drømmestart. Ved sideskiftet - hvor Heroic skiftede til at være terrorister - førte danskerne hele 12-3, og så kunne de øjne finalen.

Heroic ligger nummer to på verdensranglisten og er dermed blandt favoritterne til at vinde majorturneringen i Paris, der afsluttes med finalen søndag. Vinderholdet får en præmiecheck, på hvad der svarer til lidt under 3,5 millioner kroner.

Heroic består af Casper "Cadian" Møller, Martin "Stavn" Lund, René "Teses" Madsen, Rasmus "Sjuush" Beck og Jakob "Jabbi" Nygaard.

Holdet jagter sin første majortitel. Heroic var i finalen i den seneste majorturnering i november sidste år, men tabte.

Den næste majorturnering i Counter-Strike, der efter planen skal afvikles i marts næste år, vil blive i spillet Counter-Strike 2, som udkommer senere i år.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Kommentar

Hannah Dobiaschowski
Hannah Dobiaschowski Projekte / Marketing
„Newcomer-Bandabend: Großer Erfolg und wichtige Jugendarbeit“