Sport - Ritzau

Danske bueskytter åbner World Cup-sæson med holdsejr

Danske bueskytter åbner World Cup-sæson med holdsejr

Danske bueskytter åbner World Cup-sæson med holdsejr

Ritzau
Antalya
Zuletzt aktualisiert um:
Sportschef satser på dansk metal ved VM i bueskydning Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Tore Bjarnason, Mathias Fullerton og Stephan Hansen sørgede for dansk finalesejr over USA i World Cup-stævne.

Det danske herrehold i bueskydningsdisciplinen compound fik en god start på World Cup-sæsonen.

Ved årets første World Cup-stævne vandt den danske trio med Tore Bjarnason, Mathias Fullerton og Stephan Hansen finalen i tyrkiske Antalya med en snæver sejr på 234-233 over USA.

Danmark var seedet som nummer to ved stævnet. På vej til triumfen blev Polen, Malaysia, Taiwan og de topseedede amerikanere besejret.

Alle de tre danske skytter skød ifølge Stephan Hansen "på ekstremt højt niveau", og sejren vækker stor glæde.

- Sådan en sejr gør det lidt lettere, når man går ind til det næste stævne. Så føler man, der er lidt ekstra at give af, fordi man har bevist, at man godt kan skyde sig til tops, siger den tidligere verdensmester til DR.

I den individuelle konkurrence i Antalya røg Stephan Hansen og Mathias Fullerton ud i tredje runde, mens Tore Bjarnason måtte kapitulere i første runde.

Næste World Cup-stævne er i Shanghai i maj.

Compound er ikke en OL-disciplin. Vil man til de olympiske lege skal man bruge en recurvebue.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“