Sport - Ritzau

Dansk golfspiller falder tilbage efter ujævn runde i Texas

Dansk golfspiller falder tilbage efter ujævn runde i Texas

Dansk golfspiller falder tilbage efter ujævn runde i Texas

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
The Ascendant LPGA Volunteers of America Foto: Tom Pennington/Ritzau Scanpix

Tredje runde blev Emily Kristine Pedersens hidtil dårligste i The Ascendant. Toppen er rykket længere væk.

Golfspilleren Emily Kristine Pedersen kan stadig skimte toppen i LPGA-turneringen The Ascendant i Texas.

Men vejen til en absolut topplacering er blevet lidt længere efter en noget ujævn præstation på lørdagens tredje runde.

Danskeren gik fra banen i 72 slag, hvilket svarer til et slag over par. Til sammenligning brugte hun henholdsvis 68 og 67 slag på sine to første runder.

To dobbeltbogeys kostede dyrt. Men den 27-årige københavner reddede noget af det samlede indtryk med en eagle på næstsidste hul.

Præstationen rækker foreløbig til en delt 13.-plads - et fald på otte placeringer i forhold til fredag.

Der er fem slag op til englænderen Hull Charley og kineseren Xi Yu Lin, der ligger i spidsen inden søndagens afsluttende runde.

Turneringens anden dansker, Nanna Koerstz Madsen, er før sidstedagen på en delt 34.-plads. Hun gik tredje runde i 73 slag og er sammenlagt et slag under par.

I The Ascendant-turneringen er der en præmiesum på 1,7 millioner dollar - knap 13 millioner kroner - på spil.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“