Sport - Ritzau

Clara Tauson hylder egen serv efter tæt duel

Clara Tauson hylder egen serv efter tæt duel

Clara Tauson hylder egen serv efter tæt duel

Ritzau
Melbourne
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-AUS-OPEN Foto: Lillian Suwanrumpha/Ritzau Scanpix

Clara Tauson trak sig sejrrigt ud af tæt serveduel mod belgier i første runde af Australian Open.

Det var fortjent, da Clara Tauson tidligt tirsdag morgen dansk tid besejrede belgieren Greet Minnen med 7-5, 7-5 i Australian Open.

Det fortæller den danske hovedperson selv på et pressemøde efter kampen, der endte med at blive lidt af en serveduel.

- Jeg synes hele tiden, at jeg var bedre med i hendes serv, end hun var i mine servepartier, siger Tauson.

- Det var vigtigt både mentalt og for mit spil, at jeg blev ved med at holde mig inde i hendes servepartier, og så fik jeg mulighederne en gang imellem.

Vinden voldte i løbet af kampen begge spillere lidt problemer, men det var Tauson, der fik udnyttet det til sin fordel.

- Vi servede begge godt, og det var også lidt nogle svære forhold at returnere under, når det blæste så meget. Det handlede om, hvem der lige fik bruddet til sidst, siger hun.

I anden runde venter turneringens vinder fra 2012 og 2013, veteranen Victoria Azarenka.

Selv beskriver Tauson belaruseren som en "svær modstander", men danskeren ser muligheder for at slå Azarenka, der i dag er nummer 22 på verdensranglisten.

- Jeg skal ind og finde et rigtig højt niveau. Det er klart, det skal man hver gang i en grand slam. Men det kræver lidt ekstra mod hende. Vi spiller nogenlunde det samme spil, men jeg synes, jeg server lidt bedre, end hun gør, siger Tauson.

Tauson udpeger dog sig selv som underdog mod Azarenka, hvilket hun har det fint med.

- Jeg går ikke ind til kampen med en tanke om, at jeg bare er glad for at være der. Jeg går ind til kampen med en forhåbning om, at jeg kan vinde den. I hvert fald drille hende lidt, siger hun.

- Jeg kan spille fuldstændigt frit, for der er ingen forventning om, at jeg går ind og vinder den kamp. Men jeg skal gå ind med en tro på, at jeg kan slå hende.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“