Sport - Ritzau

Christian Eriksen mærker stort overskud før VM

Christian Eriksen mærker stort overskud før VM

Christian Eriksen mærker stort overskud før VM

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
UEFA Nations League gruppe A-kampen mellem Danmark-Frankrig i Parken Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Både på egne og landsholdets vegne er Christian Eriksen optimistisk før VM-slutrunden i Qatar.

Landsholdsspilleren Christian Eriksen oser af overskud på fodboldbanen i øjeblikket. Det cementerede han så sent som søndag aften i Parken med en stærk præstation i Danmarks 2-0-sejr over de franske verdensmestre i den afsluttende Nations League-gruppekamp.

Fynboen lavede blandt andet en genial aflevering og splittede det franske forsvar i optakten til Danmarks første mål. Dermed fulgte han op med mere landsholdsmagi efter at have lavet et drømmemål i Zagreb i torsdags.

- Jeg føler mig ovenpå og godt tilpas. Der er ikke rigtig noget, der kan gå i vejen for mig. Det føles godt, når jeg spiller i klubben, og det føles godt, når jeg spiller på landsholdet.

- Jeg har da flere gange tænkt på, hvordan det så ud i september sidste år, hvor jeg ikke spillede fodbold og var uden viden om, hvad der skulle ske i fremtiden, siger Christian Eriksen.

Fodboldlandstræner Kasper Hjulmand mener, at Eriksen rammer et uhyre højt niveau i øjeblikket. Men samtidig tror han, at fodboldverden ikke har set 30-årige Eriksens topniveau endnu.

- Jeg synes altid, at Christian har været en fantastisk spiller. Når man har to så gode ben og kan holde til så meget, så tror jeg stadig, at det bedste er foran ham. Han bruger al sin kløgt, ro og erfaring, og han har så meget ro i kroppen, at han ikke kan blive stresset på en fodboldbane.

- Han er positiv og afklaret, og jeg ved ikke, om der er en forbindelse til det, der skete (hjertestoppet under EM sidste år, red.). Han spiller med et enormt overskud for United og for os. Uden for banen er han fuld af positivisme, siger Kasper Hjulmand.

Eriksens positive sind kan eksempelvis ses, når han giver sin vurdering af, hvor Danmark står før VM-slutrunden i Qatar om to måneder.

- Vi har fået en god optakt til den slutrunde, der venter lige om hjørnet.

- Vi står et godt sted. Vi har en lidt anden følelse nu efter kampen mod Frankrig, end vi havde efter kampen i Kroatien.

- Vi har ikke spillet så godt mod Kroatien i Nations League, men vi har leveret mod Frankrig, og kan vi spille på det niveau igen, har vi også gode muligheder for at få et godt resultat til VM, siger Eriksen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“