Sport - Ritzau

Cecilie Uttrup forsvarer førertrøje med en tredjeplads

Cecilie Uttrup forsvarer førertrøje med en tredjeplads

Cecilie Uttrup forsvarer førertrøje med en tredjeplads

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
DM-ugen: Landevejscykling - enkeltstart Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det lykkedes for Cecilie Uttrup Ludwig at forsvare førertrøjen på fredagens 3. etape af Tour of Scandinavia.

Den danske cykelrytter Cecilie Uttrup Ludwig blev nummer tre på 3. etape af Tour of Scandinavia og forsvarede dermed løbets førertrøje.

Lorena Wiebes vandt fredagens etape, da hun var klart stærkest i spurten til slut i målbyen Larvik. Liane Lippert blev nummer to, mens Cecilie Uttrup Ludwig kom ind på tredjepladsen.

På den lange og lige opløbsstrækning førte Lorena Wiebes an, og hun tog sejren fra spids.

Hollænderen viste sig at have flest kræfter tilbage efter den 134,9 kilometer lange og kuperede etape fra Kongsberg til Larvik.

Det var den anden etapesejr til Lorena Wiebes, efter at SD Worx-rytteren også vandt åbningsetapen i onsdags.

Tredjepladsen gav Cecilie Uttrup Ludwig fire bonussekunder, og dermed udbyggede den danske FDJ-rytter føringen ned til den nærmeste forfølger.

I den samlede stilling fører Cecilie Uttrup Ludwig med 12 sekunder ned til Annemiek van Vleuten.

28-årige Cecilie Uttrup Ludwig vandt Tour of Scandinavia sidste år og har på de første tre etaper i år vist, at hun er i form til at gøre det igen.

Torsdag vandt Cecilie Uttrup Ludwig løbets anden etape, så det har været en udbytterig dansk indsats indtil nu.

Tour of Scandinavia består af fem etaper. De to sidste foregår i Danmark.

Lørdag skal der køres en enkeltstart med start og mål i Herning, og søndag slutter løbet med en etape fra Middelfart til Haderslev.

Det ventes, at lørdagens enkeltstart kan blive afgørende for den samlede sejr. Her kan Cecilie Uttrup Ludwig ventes at få hård konkurrence af Annemiek van Vleuten, der en dygtig tempospecialist.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“