Sport - Ritzau

Brasilianske spillere hylder Pelé efter VM-opvisning

Brasilianske spillere hylder Pelé efter VM-opvisning

Brasilianske spillere hylder Pelé efter VM-opvisning

Ritzau
Doha
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-WC-2022-MATCH54-BRA-KOR Foto: Antonin Thuillier/Ritzau Scanpix

Sygdomsramte Pelé kom i centrum efter Brasiliens sejr over Sydkorea i VM-ottendedelsfinalen.

De brasilianske spillere hyldede sygdomsramte Pelé på banen umiddelbart efter 4-1-sejren over Sydkorea ved VM i Qatar.

Med Neymar i spidsen gik hele den brasilianske spilletrup ind på græsset med et stort banner med påskriften "Pelé" og et billede af fodboldlegenden.

- Han har det ikke så godt, og vi tænker på ham. Vi ønsker ham det bedste og spiller for ham. Vi håber, at han glæder sig med os, siger Neymar ifølge nyhedsbureauet dpa.

82-årige Pelé er i øjeblikket indlagt på et hospital i Sao Paolo. Han blev i 2021 diagnosticeret med tarmkræft, og flere medier har de seneste dage skrevet, at kemobehandlingen er holdt op med at virke.

Tidligere mandag afviste den tidligere fodboldstjernes familie dog forlydender om, at han er døende.

Det blev siden fulgt op af et opslag på Pelés Instagram-profil, hvor han gav det brasilianske landshold et par opmuntrende ord inden ottendedelsfinalen.

- Jeg ønsker at inspirere jer, mine venner. Jeg vil se kampen her på hospitalet, og jeg vil heppe på jer alle. Vi er på denne rejse sammen, skrev Pelé ved siden af et billede af sig selv fra Stockholm i 1958, hvor han vandt den første af tre VM-titler.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“